Inspireret af den svenske professor i international sundhed Hans Rosling og hans ‘mission to fight devastating global ignorance’ har Hannah Ritchie skrevet ‘Not the End of the World’ for at få bugt med de mange myter om tingenes tilstand i forbindelse med klimaforandring, skovning, overfiskning, biodiversitet, mad og plastic. 

Såvel Hans Rosling som Hannah Ritchie har set behovet for at få fastlagt, hvad der er videnskab, og hvad der er myter, og som Ritchie skriver i indledningen, så er der både grund til og behov for at bevare optimismen. Hvis der går for meget dommedag i udsigterne, mister de fleste af os energien til at gøre en indsats, og en sådan er der trods alt stadigt hårdt brug for.

På plussiden er der færre sultende i verden. Børnedødeligheden er mindre end nogensinde, og færre kvinder dør i barselsseng. Middellevealderen er høj, og de fleste af verdens børn går i skole. Og som Ritchie nok så vigtigt påpeger, så er bæredygtigheden på vej fremad. Der bliver arbejdet for grøn energi og hensyn til biodiversiteten hver dag. Atomkraft synes heller ikke at vække den modstand, den gjorde i 1970’erne.

På minussiden har vi stadigt de store trusler: luftforurening, klimaforandringer, tab af biodiversitet, plasticforurening og et par stykker mere. Her hævder Ritchie, at vi har løsningerne, når vi ellers får dem implementeret. De to umiddelbart mest logiske løsninger på nogle af problemerne er – fejlagtigt ifølge Ritchie – at enten antallet af mennesker eller vores vækstøkonomi reduceres. Men fødselstallet har allerede toppet. Vi bliver flere, fordi vi lever længere, og når vi i midten af århundredet har nået de 10 millioner, vil der ikke længere være befolkningstilvækst. 

Hvad angår en indskrænkning af økonomien, så er den allerede ved at blive grønnere i de rige lande, og det er Ritchies tese, at vækst ikke længere behøver at hænge sammen med hverken forurening eller klimaforandringer.

Generelt fastslår Ritchie med mange eksempler at vi er på rette vej. Dog er der to områder, hvor det stadigt står skidt til, og hvor vi har behov for hurtig indsats: luftforureningen og biodiversiteten.

Luftforureningen dræber mange hvert år, og Kina bliver brugt som eksempel på, hvordan man relativt hurtigt kan gøre noget ved det – som Kina gjorde mellem sommer OL i 2008 og vinter OL i 2022. Luften blev renere, sundheden blev bedre. Forfatteren går let henover det faktum, at den kinesiske regering gik brutalt til værks, at Kina er et diktatur, og at demokratiske tilbøjeligheder blev glemt i processen, men pointen er naturligvis, at forandringen er mulig.

I samme forbindelse er transport et af vores ømmeste punkter: 

We can debate which type of car causes the least pollution, but this misses the solution that trumps them all: not driving at all. 

Problemet skyldes, at vi og vores politikere i årtier har forsømt infrastrukturen for kollektiv transport og cyklisme, men som det fremgår af masser af eksempler fra Paris, Groningen, dele af København, er interessen for byer uden biler stigende, og efterhånden som erkendelsen af bedre – mere effektivt – byliv, renere luft og mindre støj vokser, vil antallet af personbiler måske falde. Langdistancetransporten har andre problemer, og her er der et stort behov for forskning i miljøvenlige brændstoffer.

Not the End of the World er en fornuftig bog der forholder sig til verdens sande tilstand – frit efter Bjørn Lomborg, men med en lidt anden vinkel. Ritchie forholder sig til problemerne, og vurderer hvor langt vi er kommet med løsningsmulighederne. Det er ikke lutter nyheder. Som Naomi Klein er Ritchie berørt efter mødet med døende koralrev, og handling haster, når det drejer sig om biodiversitetstabet og luftforureningen.

Ritchies bog tager ikke livet af al alarmisme. Vi har problemer, men der er løsninger, især hvis vores til tider forbløffende fodslæbende politikere vil bruge deres magt på opgaverne.

På Hans Roslings gapminder.org kan man få de nyeste tal om klima, ulighed, biodiversitet. Noget lignende gør sig gældende på ourworldindata.org, hvor Hanna Ritchie er en af grundlæggerne.

UNESCOs tal om uddannelse

Not the End of the World

How We Can Be the First Generation to Build a Sustainable Planet

Hannah Ritchie

340 sider

Chatto & Windus

Udgivet: 2024

Birte Strandby