Den engelske forfatter Kazuo Ishiguro er mest kendt for romanen: Resten af dagen, som blev filmatiseret i 1993 med Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne.
Indtil nu har det kun været romaner, som er blevet oversat til dansk, men Nocturner er en novellesamling, som består af fem jeg fortællinger, hvor læseren bliver inddraget via et du. Fortællingernes hovedtema er musik og skildrer de glæder plus problemer denne lidenskab kan medføre.
Normalt foregår forfatterens iagttagelser i det engelske landskab, men i denne samling begynder og slutter vi i Venedig. Den første novelle: Crooner finder sted i foråret, men i den sidste: Cellister er det blevet efterår. I Crooner er fortælleren guitarspiller med navnet Jan. Han er meget begejstret for den klassiske jazzmusik, men denne type er ikke altid accepteret i det traditionsbundne Venedig ved Markuspladsen, så derfor må han indgå visse kompromisser for at kunne leve af sin musik. Han møder en berømt sanger, Tony Gardner, som hans mor i det tidligere kommunistiske Polen var meget begejstret for. Denne Tony Gardner giver ham en opgave, hvor de sammen skal sejle ud og synge/spille en serenade til fordel for Tony Gardners hustru gennem 27 år, Lindy. De spiller og synger. Hun dukker frem i vinduet. Dette skulle være en sidste hilsen, en afskedsserenade, da ægteparret skal skilles. Denne Lindy møder læseren senere i novellen: Nocturne. Her bor jeg fortælleren, som nu er saxofonist, ved siden af hende på et hotel, hvor de begge er indlogeret efter at være blevet opereret i ansigtet for at blive attraktive og se yngre ud. Fortællerens kone, Helen har forladt ham til fordel for en gammel flamme, bl.a. fordi fortælleren har et ”taberansigt”. Hendes nye fyr tilbyder at betale for en operation af ansigtet, så han kan få flere tilbud om at spille. Selv håber han på, at når hans ansigt bliver kønnere, vil hans kone vende tilbage. Men ak, så let går det ikke.
I den sidste novelle Cellister introduceres en tredje person, Tibor, som spiller på cello og bliver præsenteret for en amerikansk pige, som påstår, at hun er en anerkendt musiker. Hun inviterer ham op på sit hotel og får ham til at spille, mens hun fortæller ham, hvor lovende en musiker, han er. Dette kan ses som et møde mellem det tidligere øst – Ungarn – og vesten – Amerika.
Portrætterne er meget indsigtsfulde, om end mændene ofte bliver udlagt som nogle ynkværdige personer, mens pigerne med deres gådefulde væsen synes at have hold på det hele, selvom de både kan stjæle og lyve uden at blinke. Jeg fortælleren og hans kollegaer er hårdt arbejdende kunstnere, der lader sig bedrage af overstrømmende vendinger, der kan synes som overflade fænomener, men som kan være nødvendige som inspirationskilde.
Novellerne giver nogle fine psykologiske iagttagelser af mennesker og deres noget problematiske forhold, ofte tilsat en lidt spøgefuld tone. Der skabes bittersøde stemninger, holdt i et letfatteligt sprog, selv i en dansk oversættelse.
Forfatter: Kazuo Ishiguro
224 sider
Gyldendal, 2010
Hella Sylvest