Let, dramatisk og fuldstændig uundværlig og uvurderlig nyoversættelse af den bedste af de islandske sagaer.

Njal var meget velhavende og havde et smukt udseende. Han var så lovkyndig, at ingen synes at være hans lige. Han løste problemerne for enhver, der opsøgte ham.

Sådan får vi vores hovedperson præsenteret, Njal viser sig virkelig at være en diplomatiets mand og hans sønner ligeså. Men ellers betragtes krig og drab som en løsningsmodel her omkring det første årtusindskifte. Det er mændene der udkæmper kampene, men kvinderne er ikke så meget bedre og opfordrer ofte til mord, når noget skal hævnes. Njals hustru, Bergtora, bliver uvenner med Gunnar Håmundssøns kone, Halgerd, og Halgerd får dræbt Njals og Bergtoras arbejdsmand, Svart. Njal er er ikke den der bærer nag, han nøjes med at bede Gunnar få lidt bedre styr på sin kone:

Du bliver nødt til ikke at lade hende få sin vilje i alt.

Bergtora er ikke tilfreds og opfordrer Atle til at myrde Svarts drabsmand:

Det passer mig godt, sagde Atle, for vi er begge to ondsindede mænd, og jeg skal nok angribe ham sådan, at en af os dør.

Og så tager Atle af sted for at udføre Bergtoras ordre.

Njal og Gunnar kommer overens, mens hustruernes fjendskab lever videre. Halgerd sender bud efter en slægtning, det mest ondsindede menneske, der kan hjælpe med hævnaktionen. Ham pudser hun på Atle, og han får en økse i hovedet.

De mere pragmatiske af mændene diskuterer hævnbølgen på tinge – Halgerd lader ikke vores arbejdsmænd dø af alderdom. Njal og Gunnar er dog fortsat venner og udveksler jævnligt sølvpenge som bod for deres hustruers drab.

Når man læser Njals saga, kan man næsten opfatte dele af den som komisk, men ifølge forsker Annette Lassen er der ikke tale om humor men om et billede af verden, som den så ud dengang, hvor ære og det at dø i kamp var væsentligt for at man kunne lande det rigtige sted i efterlivet: i Valhalla, ved gudernes bord, ikke i Hel.

Njals saga har umådeligt mange karakterer, men navngivningen giver gode muligheder for at holde styr på dem:

Ulf den Uvaskede og Håkon jarl den Onde

Som personer i eventyr er de gode eller dårlige, luskede eller reelle. Njal og hans sønner optræder som hædersmænd, selv om der er en del blod i deres fodspor, og som de helte de er, dør de naturligvis heller ikke af alderdom.

Udover mange dramatiske sidehistorier får vi et indblik i vikingernes verden, hvad de talte om på tinge, og hvordan de tacklede den første kristendom.

Der er i sagaen et sjovt skift mellem nutid og datid i fortælleformen, oftest er siger i nutid, og handlingsverberne i datid. Måske giver det god mening i en mundtlig gengivelse.

Udgivelsen har været fulgt op af et arrangement i blandt andet Det Nordiske Hus i Odense med Annette Lassen som formidler og Sofie Gråbøl som oplæser.

I forbindelse med nyoversættelsen af sagaerne er der udgivet en bog om stil, tidsbestemmelse og mønstre, Islændingesagaernes verden.

Stamtavler og ordforklaring kan man finde bag i bogen.

Islændingesagaerne

Njals Saga

Oversat af Kim Lembek

Redaktion: Annette Lassen

Gyldendal

Udgivet: 2017

Birte Strandby