Den niende krimi med Joona Linna og Saga Bauer i samarbejde om opklaringen
Som sædvanligt hos Kepler begynder det brutalt og fortsætter til det værre. Joonas chef i politiet er ude på en aftenridetur. Da hun sætter hesten ind i stalden, bliver hun skudt i ryggen.
Joona og co. bliver hurtigt underrettet, men finder kun blodet i stalden. Chefen er død, da hun bliver fundet i en puppelignende sæk på en tidligere kolerakirkegård.
Saga er ikke længere i politiet. Hun arbejder for et privat detektivbureau, indtil hendes psykolog erklærer, at hun er rask nok til at arbejde i politiet. Men det er Saga der har modtaget en mystisk pakke med en tinfigur og henvisning til en kolerakirkegård. Tinfiguren forestiller Joonas chef, og Saga har af en eller anden grund fået et tip om offer og findested.
Det uhyggelige mord kommer ikke til at stå alene. Joona allierer sig med Saga, og snart opdager de, at morderen har planlagt i alt ni mord, og Joona skal være den sidste. Det får dem til at tænke på deres gamle, fælles fjende og hans metoder, men de ved begge, at han er død.
Det lykkes dem ikke at stoppe morderen før det næste mord, eller det næste. Det er samme fremgangsmåde hver gang, og politiet ser sig uafladeligt overhalet indenom. Valget af ofre er på en måde logisk, men der mangler et par brikker i regnestykket, måske et overset hævnmotiv.
De sidste 100 sider foregår i ren suspense mode, og morderen bevæger sig rundt i alle skyggerne. Netspinderen er en krimi af den type, man har det bedst med at læse færdig i offentlig transport i myldretiden.
Netspinderen
Lars Kepler
Oversat af Andrea Fehlauer
571 sider
Gyldendal
Udgivet: 21.10.2022
Birte Strandby
