Det er hårdt at være 16 år. Det kan Dylan tale med om. Han er særligt hårdt presset, fordi han lider af tourette. Det gør livet vanskeligt, når han forsøger at nærme sig det modsatte køn:

Jeg ville bare så gerne kunne snakke med piger uden at råbe LUDER, SMATSO eller STORE KO.

Nærmere bestemt en pige: Michelle Malloy, der er specialskolens mest sexede pige men som blankt afviser ham – hver gang. På hjemmefronten har Dylan sin mor, mens hans far er i krig. Dylan skriver jævnligt til sin far, men faren svarer stort set aldrig på brevene. Til gengæld oplever Dylan, at hans mor køres hjem af en gammel bekendt, der ydermere bliver inviteret ind på kaffe. Er det mon forræderi mod faren? Den eneste støtte er vennen Amir, der også går på specialskolen, og de to tumler med omtrent de samme problemer, når det gælder det modsatte køn.

Dylan er med sin mor hos lægen, og af moren og lægens samtale afkoder han, at han er dødeligt syg og snart skal dø. Dylan forbereder sig ved at lave en to-do-liste med ting han skal nå at opleve herunder have sex med Michelle. Og skæbnen har nogle overraskelser til Dylan, en del gode og en der ikke er så god.

Jeg-fortælleren Dylan beretter overbevisende om sit forhold til sygdommen – hr. Hund – og sin energiske, fokusflyttende begejstring for ord:

Kernereaktornedsmeltningsreaktionredningsaktion.

Betagende er også hans ihærdighed med at komme i kontakt med den rapkæftede og afvisende Michelle. Fine dialoger, overbevisende personligheder. Men hvorfor gennemskuer Dylan ikke sin fars hemmelighed?

Brian Conaghan

Oversat af Lene Ewald Hesel

308 sider

Målgruppe: 14+

Udgivet: 30.01.2015

Høst & Søn

Fås også som e-bog

Birte Strandby