Det vi kommer til at vide om lidt, vil ændre det, der sker om lidt, og vi kan ikke vide, hvad vi kommer til at vide om lidt, for hvis vi vidste det, ville vi vide det nu. (Karl Popper)

Et lille kursus i at se ind i fremtiden eller rettere et kursus i at flytte de forhindringer, der spærrer for udsigten til fremtiden.

Vi bruger de midler, vi har til rådighed, når vi vil se på fremtiden: Statistik, historisk analogi, scenarieplanlægning, asymmetrier, men forfatteren stiller spørgsmålstegn ved deres anvendelighed og foreslår i stedet en bedre tilgang til det kreative som eksempelvis, at der gøres plads til at fejl, hvilket der sjældent er. I lighed med Rasmus Ankersen i Sult i paradis mener forfatteren, at virksomheder først bliver kreative, når platformen brænder; ydermere er det alt for ressourcekrævende at eksperimentere med risiko for fejl.

En grund til afstandtagen til fremtidstænkning er ifølge forfatteren, at det fremtidsorienterede kræver særligt mod af opfinderen eller den der tænker anderledes, og som eksempel nævner Lindkvist sin bedstefar, der anbefalede folk at spise mere frugt og grønt i halvtredserne, hvor grønsagsbølgen først kom i tresserne. Han foreslog at plante træer i ørkenen af hensyn til klimaet i tresserne. Det begyndte man på i halvfjerdserne, hvor han begyndte at foreslå elbiler, der først bliver taget seriøst omkring 2000.

Men der er flere forhindringer for den kreative fremadrettede tænkning. Eksempelvis nævnes NIMBY-ismen, det vil sige tilbøjeligheden til at afvise projekter med et: Not In My Back Yard, også selvom man måske er positiv overfor det pågældende projekt rent teoretisk (Niels Hausgaard med Hilsen fra os om placering af et dansk atomkraftværk er et godt eksempel på den holdning).

Desuden har vi det med at se fortiden i et sært forsonende skær, der måske forhindrer os i at se nutiden klart, og vi hænger fast i vanerne og lever alle med en vis fornægtelse: Hvordan påvirker vi miljøet med den måde, vi lever på? Hvad betyder det, at pensionsselskaberne investerer i våbenfabrikker?

I slutningen af bogen er der otte punkter, der om fulgt kan muliggøre en mere klar opfattelse af nutid og dermed fremtid.

Det er en interessant bog, der peger på steder, hvor vi spænder ben for vores egen opfattelse af virkeligheden – og andre steder hvor vi foretrækker at se tilbage frem for at se fremad. Og så kan vi lære, hvorfor flyskræk er tegn på storhedsvanvid.

Magnus Lindkvist

Oversat af Annette Rosenberg

150 sider

Gyldendal Business

Udgivet: 22.04.2014

Birte Strandby