”Første gang jeg så dem, troede jeg de var engle”. Sådan lyder første linje i Kenneth Oppels bog for de lidt større børn, og man får straks følelsen af at træde ind i et andet univers.
Vi møder bogens hovedperson og fortæller, Steven, en sommer hvor alting ikke er helt som det plejer. Steven er en ængstelig dreng. Han sover indhyllet i sin dyne som i en puppe, for han er bange for den (usynlige) mand der står i hans fodende. Han vasker hænderne i hvert frikvarter i skolen, og remser lange taknemmelighedslister op, inden han skal sove. Hvis han er usikker på, om han har glemt nogle på listen, starter han forfra. Steven ved godt selv, at det ikke er helt normalt. ”Jeg var ret sikker på, at mine forældre syntes jeg var unormal. Det sagde de jeg ikke var, men man bliver ikke sendt til psykolog hvis man er normal.”
Stevens familie skal ikke på ferie, for Steven har for nylig fået en lillebror, og der er noget galt med ham. ”Med hans hjerte og hans øjne og hans hjerne”. Steven overhører forældrene tale om, at det slet ikke er sikkert, lillebroderen vil overleve, selv efter en operation. Hans far og mor går til mange møder på sygehuset, for at diskutere med lægerne, hvad der skal gøres, og Vanessa bliver tilkaldt for at passe Steven og hans lillesøster Nicole.
Tidligt i bogen begynder Steven at drømme om hvepse. Særligt om én engleagtig hveps, en hvepsedronning, som tilbyder at hjælpe familien med babyen. ”Vi kommer, når folk er bange eller har problemer. Vi kommer når der er sorg.” Med tiden bliver Stevens drømme hyppigere, og nogle gange drømmer han noget, som sker straks efter i virkeligheden. Steven bliver nervøs for, at han er ved at blive fuldkommen vanvittig. Hvepsene bygger bo på siden af familiens hus, og Steven drømmer, at hvepsedronningen tilbyder en perfekt, sund og rask lillebror, i stedet for den lillebror han har.
Også som læser er man i tvivl om, hvad der egentlig foregår. For ikke nok med de meget livagtige drømme, en knivmand er begyndt at køre rundt i kvarteret, men ud over familien har han har ingen kunder, og kun Stevens familie har nogensinde set ham. En ”Mr. Nobody” ringer på familiens telefon, uden at sige noget. Til gengæld svarer lillesøster Nicole med glæde, når hendes legetøjstelefon ringer…
En nat kommer Steven til at sige ja til hvepsedronningens tilbud. Og så tager det fart. For når man har sagt ja, er man vel nødt til at stå ved det, eller?
Kenneth Oppel formår virkelig at skabe suspense i denne lidt skæve historie, som er spændt ud mellem realisme og fantasy. Det er en stærk og gribende fortælling om den lidt oversete Steven, og om det uperfekte som menneskets lod.
Bogen vil egne sig for børn fra ca. 12 år og op.
”Når først man har sagt ja”: Kenneth Oppel
Oversat fra ”The Nest” af Nanna Gyldenkærne
Illustreret af Jon Klassen
188 sider
Høst og Søn, Udkommet 2/9 2016
Maibritt Lindblad