Når du flytter ind i huset, må du under ingen omstændigheder lade en mand flytte ind hos dig. Det er slut med mænd.
Édouard Louis fortsætter med at berette om volden i sit liv. I Monique flygter er han 28, og han opholder sig i Grækenland, da hans mor ringer op og grædende fortæller, at den mand hun har levet sammen med, siden hun forlod Édouards far drikker og nedgør hende – præcis som Édouards far gjorde, indtil hun forlod ham. Édouard kan høre manden gennem telefonen.
Skønt forholdet mellem dem har været anstrengt, siden Édouard debuterede med en bog om netop volden i familien, er han alligevel klar til at hjælpe sin mor. Hun insisterer på at vente til næste dag med at flygte, fordi hun lige skal have styr på nogle papirer. Fra Grækenland arrangerer han, at hun kan flytte ind i hans lejlighed i Paris, en ven kommer og låser op og hjælper hende til rette. Skønt moren på flere måder virker tøvende, er hun alligevel klar til at flytte, og Édouard og hans søster – som han ikke har talt med i otte år – finder et hus i den landsby, hvor søsteren bor med sine børn. Moren udvikler sig næsten øjeblikkeligt. Hun er endda så selvsikker, at hun engang i mellem tager en kop kaffe med ham, hun flygtede fra. Han er til gengæld krympet til ubetydelighed, og Édouard undrer sig over, at han nogensinde har kunnet dominere nogen.
Monique flygter er en ret lykkelig beretning om et menneske der med familiens hjælp kommer ud af et håbløst forhold og udvikler sig sundt. Fortællestemmen er nøgternt – også da forfatteren overvejer det paradoksale i, at de lidelser han har haft som barn har gjort ham til forfatter, og at hans romaner om barndom og familie har frastødt hans nærmeste, men samtidigt gjort ham rig nok til, at han kan hjælpe dem.
Monique flygter
Édouard Louis
Oversat af François-Eric Grodin
148 sider
Gyldendal
Udgivet: 22.10.2024
Birte Strandby
