”Mine egne veje” hed den fremragende erindringsbog, som Ghita Nørby lavede i samarbejde med Niels Birger Wamberg i 1995. I 2008 og 2009 har de atter haft en række gode samtaler, der her udkommer. De koncentrerer sig om Ghitas talrige filmroller, om de filmfamilier, hun har været intenst med i under optagelserne.
Hun fortæller levende og begejstret om sin interesse for også det tekniske ved filmoptagelserne og mindes med glæde de gamle folkekomedier.
”Der eksisterede en enfold og en usmarthed og en glæde i de film, vi lavede dengang.
De af vores film, som holder i dag, de ejer denne specielle varme og dette særlige solskin, der skinnede på os dengang”
Hun giver også sin ofte kritiske karakteristik af instruktørerne, f.eks. siger hun om Alice O´Fredericks: ”Sensualitet og seksualitet og mænd betød alverden for hende. Hun var på alle måder magtfuld, men altså også frygtindgydende”
Om filmen ”Hamsun”, som hun og vennen Max von Sydow havde arbejdet hårdt for at få optaget fortæller hun interessant. Optagelserne blev meget besværlige, fordi Max von Sydow ville have, at alle undervejs skulle tale engelsk af hensyn til hans helt nye franske kæreste, som ovenikøbet altid placerede sig lige i skuespillernes blikretning – en dødssynd. Ghita og han blev uvenner for livet, da hun beklagede sig over det.
Bogen slutter med en fortegnelse over de mere end 100 film, Ghita har medvirket i.
Det er en charmerende, oplysende, indsigtsfuld og munter bog.
Ghita kan man godt blive bidt af!
173 sider, ill.
Forlag : Gyldendal
Anmeldt af Morten Bagger
