Hunden Mester flytter ind hos forfatteren og arrangerer sig i sofaen og i sengen trods forfatterens protester. Mester, der taler med menneskestemme, undtagen når der er gæster, protesterer på sin side over at komme i bad og over, at han ikke må spise med ved bordet. Til gengæld er de enige om fortællingerne, og så fortæller forfatteren historier – om de fire venner, der snød jægeren, om grisen der hjalp kongen med at få kareten op af mudderhullet og som belønning ville gifte sig med kongens yngste datter, og om elefanten og tigeren der vædder om, hvem der kan blæse bladene af træerne og få kokosnødderne til at falde ned.
En del af historierne velkendte – såsom eventyret om ægteparret, der får tre ønsker. Manden ønsker sig en pølse. Konen bliver så rasende over ønsket, at hun ønsker sig, at pølsen sad fast på mandens næse – og så er der ikke så megen diskussion om, hvad det tredje ønske er.
Historierne er fortalt i Windings egen stil, og Mester har sin indflydelse på det, den kalder ’menneskehistorier’. I det hele taget har Mester en ikke ubetydelig indflydelse på både fortællinger og forfatterens dagsorden. For eksempel styrer han, hvornår der skal gås tur – og hvordan:
’Ventet?’ siger jeg. ’Hørte du ikke, at jeg råbte og råbte?’
’Næh, det hørte jeg ikke,’ siger Mester. ’Jeg synes, det er mærkeligt, som du altid forsvinder, når vi er ude at gå.’
Historierne er korte, moralske og underholdende. Det sidste kan man også sige om de mellemliggende menneske- og dyrerettighedsdiskussioner.
Winding har illustreret med komplementerende sort/hvide stregtegninger.
Thomas Winding
64 sider
Høst & Søn
Udgivet 2012 (1988)
Også som lydbog og e-bog
Fra 5 år
Birte Strandby
