De fleste af os har jævnligt mødt begreberne ‘livslang læring’, ‘omstillingsparathed’ og ‘holistisk tilgang til arbejdet’. Det er alt sammen udtryk for ‘Det indadrettede menneskesyn’, det vil sige en anerkendelse af mennesket som andet end et fysisk væsen, og det omfatter også den antagelse, at bevidsthed kan føre til rationelle handlinger der optimerer velstand, vækst og lykke.
Det udadrettede menneskesyn lægger vægt på moralske standarder og fælles etiske værdier, og der lægges vægt på handling. En del konflikter i arbejdslivet kan føres tilbage til uoverensstemmelser mellem de to menneskesyn. Det er blandt andet det, der demonstreres i Menneske(hen)synet.
Julie er den ene hovedperson. Hun er stræber og ifølge vennen Svend – den anden hovedperson – i besiddelse af imponerende sociale færdigheder. Hun begynder i et nyt job i en virksomhed med sloganet: Vi arbejder for at blive verdens førende inden for vores felt. Den første dag modtages hun ualmindeligt hjerteligt. Hendes nye kolleger præsenterer sig med ord som spirituelt perspektiv, indre balance, agil digital udvikling og bemærkningen ‘Vi bruger altid mandagen til at styrke samhørigheden i vores team.’
Her er virkelig lagt afstand til ‘Radiofabrikken Bella’ og fordums tiders hierarkier. Hvad der er lige så interessant er, at man også forsøger at lægge afstand til kapitalismen forstået sådan, at indtjening stadig er vigtig, men slet ikke den eneste parameter.
Julie holder styr på sine aktiviteter, og den første måned i det nye job omfatter 40 interne fysiske møder, 12 eksterne fysiske møder, 25 onlinemøder, håndtering af 1920 mails, tre projektbeskrivelser og 18 PowerPoint præsentationer. Måske er det ikke sært, at hendes 10-årige datter stiller spørgsmålet: ‘Er du egentligt hjemme til jul, mor?’
Svend, Julies gode ven, er gymnasielærer, en populær af slagsen:
… hans personlighed … kunne få hende til at smelte af beundring for hans dybde og originalitet.
Hans elever beundrede ham og blev fortryllet af hans kompetente undervisning.
Men han er også i gang med sit eget oprør mod evaluering og dokumentation i skolen.
Rundt om Julie og Svend er der en lang række bipersoner med hver deres menneskesyn. Handlingen omfatter et sammenbrud hos en af Julies kolleger, en fest med diskussion om frihed og ansvar og for Julies vedkommende nogle syndige tanker om chefen.
Menneske(hen)synet rummer optakt til vigtige diskussioner. Den skønlitterære stil pirrer læserens nysgerrighed, men de mange personer gør det vanskeligt at få overblik, og for de læsere der måtte have oplevet erhvervslivet i forrige århundrede kan det være svært at greje, hvordan fokus i den grad kan være på det enkelte menneskes behov samtidigt med, at der tjenes penge.
Alligevel slår Svends kamp for dannelse Julies effektivitet med flere hestelængder. Man ender med at få lidt medlidenhed med Julie, selv om hun tydeligvis er en succes på jobbet – og i hjemmet, når der skal være selskab. Men trods overblikket og de gode diskussioner med Svend, er der alligevel noget, hun har glemt undervejs i karrieren.
Også sproget giver anledning til undren:
… vores primære opgave er at motivere og disciplinere vores medarbejdere til at tage ansvar for deres egne præstationer.
Motivation har vi alle brug for, men hvorfra kommer ordet disciplin i en moderne virksomhed?
Bogen er let læst ikke mindst på grund af førnævnte lighed med skønlitteratur, men i modsætning til andre værker om organisation og ledelse er der mere tale om belysning af uhensigtsmæssighederne end om forslag til bedre løsninger.
Menneske(hen)synet
Hvordan grov udnyttelse blev tilforladelig
Alexandra Krautwald & Mettelene Jellinggaard
188 sider
ContentPublishing
Udgivet: 11.06.2024
Birte Strandby