Erik Lindsø er altid værd at læse, og her er en lille række tekster, om hvorfor Lindsø ikke blev indremissionsk som familien, men dog kristen.
Det begyndte i barndomshjemmet, der var indremissionsk af den mere seriøse slags – som den man også møder i flere af Hans Kirks romaner såsom Fiskerne og Daglejerne. For den unge Erik er det alvor, og det betyder, at han skal holde sig fra ting, der kan føre til fordærv, og det er stort set alt, hvad der er sjovt. Senere går det op for Erik, at selv ikke forældrenes kærlighed er betingelsesløs, og at det er glæden der mangler i forældrenes udgave af kristendommen:
… i Guds navn tillader de sig skruppelløst at fremture som bekymringsparate glædesfornægtende levebrødspessimister.
Der var flere ulemper ved det lukkede indremissionske samfund. Det var ikke livet på jorden, der var det væsentligste, og derfor var missionens medlemmer oftest politiske ignoranter og moralsk fokuserede på livet efter døden. Til gengæld viser det sig senere, at det for nogle er muligt både at være missionsmenneske, åben og tolerant på samme tid.
For Lindsø begynder oprøret mod Indre Mission tidligt omend diskret. Som voksen opdager han, at de missionske også besidder en stor næstekærlighed, og at man ikke behøver at være missionsk for at blive hjulpet af missionens repræsentanter.
På Borremose Ungdomsskole sætter en musiklærer aftryk ved at flette sange fra De små synger ind i præludiet, når han vikarierer i kirken. Indtil efterskoleeleverne en dag giver sig til at synge med på sangen. Så bliver læreren fyret.
Som det fremgår af titlen, har også Grundtvig betydning for Lindsøs dannelsesrejse, og det er Grundtvig der er nøglen til Lindsøs tilvalg af kristendommen, omend grundtvigianerne kritiseres for at mangle ‘remtræk til virkeligheden’. Hermed menes, at det ikke er grundtvigianerne der etablerer genbrugsforretninger og nødhjælp. Lige her kunne ‘Menneske først’ godt have brugt en uddybning, for basalt er der vel oprettet ganske mange grundtvig-koldske friskoler for slet ikke at tale om højskoler for de unge ansatte på gårdene, og skoler er vel om noget et remtræk til virkeligheden?
Lindsøs fortælling om den selvvalgte vej til kristendommen går via mange inspirerende og inspirerede mennesker, Bukdahl, Møllehave, Højlund, Peter Bastian. ‘Menneske først’ er en erindringsbog, en diskussion og en dokumentation, og hvis Lindsø stiller op til foredrag om bogen, så er der grundlag for mange værdifulde debatter.
Menneske først
Kristendommen ifølge …
Erik Lindsø
106 sider
Eksistensen
Udgivet: 14.02.2023
Birte Strandby
