Et klassisk maleri kan inspirere til mange ting, til filmen The House that Jack Built eller til romanen Medusas flåde, der har Gericauls berømte og forfærdelige maleri af samme navn på forsiden.
I en konvoj på fire skibe stævner den franske fregat Medusa ud med kurs mod Senegal. Det er i 1816, og kaptajnen har fået sin høje post, fordi han var kongetro under Den franske Revolution, ikke for sine evner som leder eller som navigatør, og han kommer da også slemt til kort med begge dele.
400 sjæle er der ombord, passagerer, soldater, besætning, og Franzobel fortæller levende om de mange mennesker, hvoraf en del er ret frastødende. Victor står centralt i denne kollektive roman, han er af god familie og har fået den vidunderlige ide at arbejde som skibsdreng, noget han får rig grund til at fortryde. Tonen i kabyssen er rå, og hvis man ikke accepterer sine lussinger, kan man i stedet risikere en kniv. Victor lider, men da skibslægen gør ham til sin assistent, ser Victor en chance for at undslippe sine plageånder.
Og så stod han der som Napoleon i egen person, da han lovede sine soldater sejren ved Waterloo.
Kaptajnen, Chaumareys, er panisk angst for at blive afsløret i sin inkompetence og begår fejl på fejl, lader en matros piske til døde for en mindre forseelse. Det var meningen, han skulle have overlevet, men lægen undlod at stoppe afstraffelsen. En skibsdreng falder overbord. Chaumareys vil ikke vende skibet for at samle ham op, og trods advarsler fra styrmændene lykkes det Chaumareys at sejle Medusa ind i en sandbanke 60 sømil vest for Vestafrika. Og efter mange sider i det klamme miljø blandt ubehagelige mennesker begynder så den virkelige katastrofe.
Der er ikke plads til alle i redningsbådene, og 147 af sømændene kommer derfor ombord på en flåde, som bådene tager på slæb. Men flåden er for tung for roerne i redningsbådene, og det ender med, at tovene til den bliver kappet og flåden efterladt.
Da flåden bliver spottet af besætningen på briggen Argus 13 dage senere, er der kun 15 besætningsmedlemmer tilbage, og de har nu en grum historie bag sig. Maleriet af Medusas flåde blev set som et billede på civilisationens sammenbrud, og det måske også det der sker på flåden, civilisationen fordamper.
Franzobel har alle detaljer med, klimaet, blodet, intrigerne, splittelserne, stridighederne og også de få generøse handlinger der trods alt finder sted. Det er en stor og tankevækkende roman der sætter sig fast i hukommelsen, men ikke en specielt behagelig læseoplevelse.
Medusas flåde
Franzobel
Oversat af Lone Østerlind
592 sider
Turbine
Udgivet: 2020
Birte Strandby
