Der er ikke nødvendigvis stor litteratur, der skaber stor furore. Hvis hovedpersonerne i Medinas Juvel ikke lige havde heddet Aisha og Muhammed, var romanen sandsynligvis havnet stilfærdigt ved siden af de mange andre lyserøde romaner. I stedet blev det så en af årets mest omtalte kærlighedsromaner, hvilket ikke er uinteressant, men heller ikke noget der gør bogen til et væsentlig bidrag til litteraturen eller historien.
Aisha bliver gift med Muhammed, da hun er ni år gammel. Hendes barndom, der ellers gik med at lege vilde lege med den dreng, hun troede, var hendes tilkommende, ændres til en slags indspærring, hvor mænd og drenge kun kan betragtes på afstand gennem vinduerne. Efter sin første menstruation flytter hun ind i Muhammeds hjem og lever der på betingelser skabt af gamle traditioner og en progressiv leder i forening. Aisha er selvstændigt tænkende, i opposition til den traditionelle kvinderolle og meget talende, og især det sidste giver problemer blandt i forholdet til hendes mand, der som han selv siger:… er anderledes, men alligevel en mand”.
Det er interessant at følge, hvordan familien fungerer med søsterhustruer – efterhånden er de tretten – jalousi, hjemlige og politiske intriger. Personerne er stereotyper: Muhammed er besindig og klog og hans hustruer først og fremmest karakteriseret ved forskellige skønhedstræk og forskellige niveauer af teenage-selv-promoveren.
Romanen er jævnt underholdende, og med en positiv vinkel kan man finde en vis lighed med Pearl S. Bucks ”Den sidste Kejserinde”, der ligeledes handler om en kvinde i fastlåste omgivelser, som med en god portion opportunisme og handlekraft får det bedste ud af tilværelsen.
Medinas Juvel – en historisk roman
Forfatter: Sherry Jones
Oversat af Pernille Nørregaard
340 sider
PressTo
Udgivet i 2008
