Jarka Kubsova er født i Tjekkiet, men da hun var ti år gammel, flyttede familien til Tyskland i 1987. ”Marskland” udspiller sig i marsklandet nord for Hamborg, hvor hun selv bor. Med en baggrund som journalist har Jarka Kubsova stor erfaring udi research. Det mærkes tydeligt i romanen ”Marskland”, hvori hun dykker dybt ned i de historiske kilder for området og bogens ene kvindelige karakter, Abelke Bleken.
Bogen fortælles i to spor: Fortid og nutid. Den åbner dramatisk med en heksebrænding. Vi skriver 1580 og Abelke Bleken er anklaget for hekseri. Abelke Bleken var ugift og boede på en gammel gård i Oxsenwerder sammen med et par ansatte. Hun havde altid klaret sig godt, men efter en voldsom stormflod blev hun tvunget i knæ. Det var umuligt for hende at reparere diget uden hjælp fra naboerne. En skade i diget kunne gå ud over alle i området. Men der var flere der havde interesse i at se hende væk fra gården. En selvstændig og klog kvinde kalder på mishag. Abelke blev eksproprieret.
Romanens andet spor foregår i nutiden. Her møder vi den 45-årige Britta Stoever, der er mor til Mascha og Ben. Britta og hendes mand har endelig fundet et hus med have under en times kørsel fra Hamborg. De glæder sig til mere plads og frisk luft. Men de har også sat sig dyrt. Britta har opgivet sin karriere som geograf for familiens skyld og nøjes med et rutinepræget deltidsjob som regionsplanlægger. Endelig er den store drøm om hus indfriet, men indeni er Britta ikke glad. Hun går lange ture gennem det golde marsklandskab og iagttager naturen. På et vejskilt ser hun Abelkes navn og går hjem for at søge på det. Det hun læser, vækker hendes fascination og nysgerrigheden øges.
Til alt held møder Britta den venlige lokalhistoriker Ruth, der hjælper hende med at dykke ned i egnens historie og kvindeskæbner. Gradvist udfoldes Abelke Blekens fortælling. Hun var ikke alene en selvstændig kvinde, der ejede sin gård efter forældrene, der ikke havde sønner. Abelke var også god til at læse naturen og dens varsler. Hun sørgede for at informere sine naboer, da der var optræk til storm. Netop dét kunne misforstås. Det er tydeligt, at Abelke blev mødt af stor mistro og foragt i kraft af sit køn. Spørgsmålet er, om Britta selv lever i en tid, der er fri fra at dømme selvstændige kvinder og sætte mennesker i bås ud fra køn?
Det viser sig snart, at Brittas ægteskab knager. Der er en særlig forventning til hende qua hendes køn. Som mor forventes hun automatisk at gøre det ene og andet. Et besøg fra svigermoren understreger dét. Men også i arbejdsmæssig sammenhæng må hun sande, at hendes køn dikterer hendes muligheder – eller mangel på samme.
I takt med at Britta føler sig presset, bliver hun mere og mere optaget af Abelkes liv for små 500 år siden. Sammenligningen mellem de to kvinder er åbenlys. De ønsker begge selvbestemmelse, både socialt og fagligt. Deres omgivelser møder dem med stereotype forventninger. Britta lærer af Abelkes historie. Hun fastholdt sin uskyld og kæmpede for sin ret.
Overtro spiller en vigtig rolle i fortællingen. Den optræder ikke blot i 1580, hvor den forårsagede uretfærdighed og død. Forfatteren lader også Britta have overnaturlige fornemmelser, der får hende til at tænke på Abelke. Britta føler sig forbundet til hende. Om læseren kan begribe det, vil tiden vise.
”Marskland” er en letlæselig historisk roman med korte kapitler, der er forsynet med en overskrift. Den rummer gode naturbeskrivelser og fine personkarakteristikker. Sproget virker indimellem en anelse stift og knudret med snørklet ordstilling. Mit bedste bud er, at oversættelsen ikke er lykkedes helt.
Forfatteren har mange ting på sinde. Hun fortæller både en spændende historisk beretning om Abelke Bleken, der blev beskyldt for at være heks. Det sættes i forhold til en almindelig kvinde fra nutiden, der ofrer sig for mand og børn samtidig med hun forbigås i arbejdsmæssig regi. Der er tillige en hel række små sidehistorier om venskaber og relationer. Der berettes om mobning, mor-barn forholdet, brud mellem mennesker og samfundsforhold.
I bogens efterskrift kan du læse om forfatterens arbejde med bogen og om virkelighedens Abelke. Hun var eneste kvinde fra Hamborg, der gennemgik en hekseproces, hvortil der eksisterer en såkaldt retlig udtalelse. Abelke mistede sin gård, da hun efter digebruddet ikke var i stand til at reparere skaden. Normalvis ville man modtage hjælp til det. Jarka Kubsova beskriver, hvordan hekseri tidligere var en dom, der blev brugt, når sociale konflikter skulle løses. Når Abelkes tidligere naboer fik problemer, måtte hun bøde.
I ”Marskland” bliver vi mindet om naturens enorme kræfter. Det er desværre et evigt aktuelt emne i en tid med klimaforandringer. Overfor naturen er vi små og kan kun stille noget op i fællesskab. Jarka Kubsova skildrer, hvordan det er at være kvinde i og udenfor fællesskabet. Bogens to kvinder trodser forventningerne. For Abelke bliver det definitivt. Britta får derimod kræfter og mod til at skabe sig selv på ny. De to er forbundet af Brittas sjette sans.
Marskland
Forfatter: Jarka Kubsova
Oversættelse: Lone Østerlind
Forlag: TURBINE
323 sider. Hæftet
Udgivelsesdato: Den 19. september 2024
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
