Mågeprædikanten er en kompleks roman. En periodisk humor gør, at man af og til føler sig hensat til Ole Juuls Profeten går i land eller Det tossede paradis, mens der andre gange udveksles meninger om Kierkegaard, om ’Bibelen som tendenslitteratur’, om UFO’er og verdenshistorien. Der er mange overraskende indfald i romanen, men trods malende situationsbeskrivelser forbliver den forvirrende i sin humor/drama-vekslen, og ikke alle de opståede læserforventninger indfries.
To amerikanske mormoner kommer til Danmark for at omvende danskerne. Millard og Todd rejser til en lille ø i Kattegat, der består af et lille fiskersamfund og en ørken og ikke så meget andet for at missionere. Det kniber med at komme i gang med projektet, for de skal først have tilladelse af havnebetjenten. Han er svær at komme i kontakt med, og en dag forsvinder han med færgen til Grenå. Det viser sig, at de to unge missionærer er blevet snydt af den lokale befolkning. Havnebetjenten er en særling, der giver sig ud for at være havnebetjent, og forresten skal man ikke have nogen tilladelse for at kontakte de lokale.
Todd er en venlig og åben natur, mens Millard er mere stålsat og overbevist om, at han selv repræsenterer den rette tro. Men skønt det lykkes de to at holde et velbesøgt fællesmøde og få uddelt enkelte eksemplarer af Mormons bog, har de ikke held til at ændre noget hos nogen i befolkningen. Todd ender med at forsvinde, og Millard når gennem en eksistentiel krise frem til, at han måske har forladt USA, fordi han har forbindelse til et uhyggeligt dobbeltmord.
Mågeprædikanten
Peter B. Eckardt
225 sider
mellemgaard
Udgivet: Juni 2013
Birte Strandby