Velskrevet roman for teenagere om Amalie, der er forelsket i Lukas. Amalie går i ottende, og Lukas går i tiende. Han er en af de mest attraktive drenge i skolen, og Amalie ringer tit til ham, men det er ikke så tit, han svarer. Faktisk arrangerer Amalie i stort omfang sit liv udenfor hjemmet om Lukas. I hjemmet er det en anden sag. Der er hendes alkoholiserede mor, der falder og slår sig og ikke kan komme på arbejde. Det er Amalie, der lapper moren sammen, og det er Amalie, der ringer til morens arbejde og siger, at moren har så heftig astma, at hun ikke selv kan ringe.
Forældrene er blevet skilt, og Amalie har ikke hørt fra sin far i tre år.
I sin verden balancerer hun mellem at være den voksne hjemme, og ude vil hun helst bare være Lukas’ kæreste, selvom forholdet virker noget ensidigt. Hun har ingen veninder, men så dukker Lise op. Lise er venlig og kunne måske blive en rigtig veninde, hvis hun ikke stillede så mange spørgsmål, om Lukas og om moren.
Lukas afviser hende og reducerer hende til stalker, hendes mor bliver indlagt, og pludselig får Amalie muligheden for at tage grusom hævn over den verden, der er så hård ved hende. Det mærkelige og det vidunderlige er, at det faktisk fører noget godt med sig.
Glimrende iscenesættelse af den forsømte teenager, overbevisende personligheder – man kan næsten mærke morens skyldkomplekser og socialrådgiverens talent for sit arbejde: Når hun siger sådan, har hun allerede bestemt, hvad der vil være bedst for mig.
Lukas, min Lukas
Nanna Gyldenkærne
96 sider
Forlaget Foum
Udgivet: 21.01.2013
Lixtal: 16
Birte Strandby
