Så kom den endelig – Louisiana Literature 2016 – klart den smukkeste af Danmarks bogmesser, men ikke den med flest tilbud til publikum, og da der også var et par afbud, var der pludseligt langt mellem arrangementerne.
Men flere af tidens vigtigste udgivelser var med, blandt andet Linn Ullmanns stilistiske vidunder af en bog om hendes berømte forældre: Liv Ullmann og Ingmar Bergman, og langt om længe har vi også fået en roman, Vi var fiskere, fra Afrika nærmere bestemt Nigeria, der ifølge forfatteren Chigozie Obioma er fædreland for hver fjerde afrikaner i verden. Den handler om brødre, om pubertet, om en familie og et Afrika i opløsning.
Chigozie Obioma samtalede med Jonas Hassen Khemiri, og Marc-Christoph Wagner, tysk korrespondent i Danmark, var moderator. Jonas Hassen Khemiri blev først kendt for Et øje rødt, der udkom i 2003 og gjorde sig bemærket ved at være noget nær den første litteratur fra en arabisk andengenerationsindvandrer: En mand uden sprog er som en kamel uden pukkel – værdiløs. Hans seneste værk er: Allt jag inte minns.
Både Obioma og Khemiri har senere vist sig at have magt over sproget, og det havde de også lørdag den 21. august, hvor de optrådte på Parkscenen på Louisiana Literature 2016. Moderatoren spurgte til deres første oplevelser indenfor litteraturen. Obioma fortalte, at hans mor havde læst historier for ham, og at han først havde troet, at hun fandt på alle fortællingerne. Da han opdagede, at hun læste, følte han sig snydt. Khemiri havde fået sine første litteraturoplevelser gennem Pixi-bøger, nærmere bestemt fra fortællingen om drengen der går ud for at høre fuglene, om de vil give ham fjer til en dyne til hans nyfødte lillesøster.
På Louisianas store plæne kunne man også møde Flemming Quist Møller og Benny Andersen, og i koncertsalen kunne man høre Jens Christian Grøndahl og forfatteren af blandt andet Donau, Claudio Magris, der på opfordring fra Marc-Christoph Wagner skulle skabe fiktive, mundlige essays om kaffehuse, havet og nord-syd-problematikken. Det fiktive essay Havet kom i stort omfang til at handle om Lampedusa, øen der tog i mod tusinder af flygtninge i 2016, og det er i øvrigt også titlen på Grøndahls seneste essay. De herrer forfattere kom rundt om mange foranderlige fænomener i tiden og afsluttede seancen med at understrege, at de unge skulle finde deres egne veje, men at de kunne få glæde af også at bruge de gamles erfaringer.
Samlet var Louisiana Literature ikke helt den fantastiske oplevelse, det plejer at være. Der gik meget god tid med at stå i kø for at få billetter, så man senere kunne få lov til at stå i en anden kø ved koncertsalen – og der gik tid med at finde oplysning om, hvor man skulle stå i kø, og hvornår man skulle gøre det. Til gengæld var der flere mennesker, og flere af arrangementerne endte med at blive lidt ufokuserede. Der var gode udstillinger, herunder blandt andre Paul Gernes, der er far til magna print blomsten og til træpyramiden på billedet.
Louisiana Literature 2016
Stå i kø for at få billetter ? Jeg ser ikke noget om billetter nogen steder i programmet. Skal man alle steder have billetter til diverse foredrag ?