Syrede opsigtsvækkende tegninger er det første, man bemærker ved denne bog. Ungerne har så meget opstoppernæser, at det mest ligner grisetryner, og både mennesker og farvevalg kunne være Picasso-inspireret. Bortset fra at illustrationerne er bemærkelsesværdigt larmende og nærmest slår læseren i hovedet.
Det næste man bemærker er sproget, der rummer en del nye udtryk såsom lostastisk humør, vandbazooka, uterlige dribleben. Det sidste refererer til Loshans’ ben. Loshans har det problem, at han sparker til alt: Han losser sig gennem kioskmuren for at få slik til sin biograftur, vaserne skal have en rap tåhyler og
‘Elegant som en ballerina lossede han nisserne ned til jul og tulipanerne op i foråret!
Forældrene brokker sig og kan kun se alt hans sparkeri. De ser ikke, når han aer katten.
En dag kommer en ny pige i skolen, Lotte Lussing. Hun har et lignende problem, hun slår på alt og alle. For Loshans er det kærlighed ved første blik, og sammen finder de to ud af, at de måske kan lære at styre den udadreagerende adfærd, så sparkene kun går ud over sandsække.
Bag de vilde tegninger og de skøre ord ligger der seriøse pædagogiske hensigter, der kan hjælpe barnet til at begå sig uden voldelig og asocial adfærd. Loshans siger selv:
‘Den eneste måde, jeg kan udtrykke mig på, er med gavmilde mængder gennemlosning.’
Tilgangen er lidt speciel, men budskabet er tydeligt og formidlet så underholdende, at også mindre børn kan få glæde af bogen; især hvis en voksen oplæser hjælper med at oversætte de mere usædvanlige udtryk. Og så ender historien lykkeligt.
Emil Oscar & Søren Siebuhr
Loshans og Lotte Lussing
Et lostastisk eventyr
39 sider
Forlaget Alt i ord
Udgivet: 2018
Birte Strandby
