Fjerde og sidste del af den imponerende romanserie om Agate. Hun er nu en gammel dame og ser i brudstykker tilbage på et liv der strækker sig fra Hans Hedtoft over Kennedy til Gorbatjov og Barack Obama.
Agate har god praktisk sans og stort klarsyn. Da Jakob, hendes mand, bliver syg – og sengeliggende i mange år, passer hun byens salg af håndkøbsmedicin og bruger det effektivt til at sørge for, at Emilie får en dosis, der bringer gnisten frem i øjnene, Riborg slipper for bivirkningerne af migræne, fordi hun får C-vitaminer, og i et tredje tilfælde blander Agate nervemedicinen med op til 90% placebo. Det gør hun, fordi hun grundlæggende ikke tror på læger og kender til Barbara ude fra bakkerne, der med lægers hjælp døde af en forstuvet hånd.
Kapitlerne springer rundt i tiden, snart er det barndom, snart er det alderdom. Der er mange mennesker og mange historier. Om datteren der levede i et ufredeligt og voldeligt ægteskab, om de to drenge, der forsvandt. Den ene til Amerika, den anden til nærmeste nabolag. Eller om da Agate fandt liget af et lille barn på stranden.
I løbet af romanen samles fragmenterne til et helt liv set gennem Agates øjne. Brik efter brik anbringes på sin plads for til sidst at give et komplet billede af det søgende menneske. Smukt og overbevisende skrevet.
Og snart kan hjernen overføres til en ny ung krop.
Det tilbud ville jeg absolut tage imod … for at se noget mere. Det er hele tiden, som om jeg er på nippet til at forstå noget.
Vibeke Grønfeldt
652 sider
Samleren
Udgivet: 2011
Livliner
