Om horoskoper og lejlighedssange
Produktion af lejlighedssange giver stor indsigt i medmenneskenes liv og færden Det må hovedpersonen sande i denne roman, der tager udgangspunkt i et jeg og et du, men ellers ligner en kollektiv fortælling om beboerne i en lejebolig – en konstruktion der ligeledes er vellykket angrebet af både Bent Haller med Rakkerpakhuset og Jeg skal gøre dig så lykkelig af Anne B. Ragde.
Beboerne er blandt andre mormor og hendes samlever Ruth, der er panisk angst for at kommunen skal tage hendes rollator fra hende. Mie er kontrolfreak og den der har styr på alting og dirigerer ved fælles arrangementer. Der er Lotte der altid kæmper for en sag – miljø, undertrykkelse. Og det er Elizabeth hvis mand ligger i koma. Hospitalet vil lukke for respiratoren, men Elizabeth nægter at give sit tilsagn.
Desuden er der fortælleren og hendes kæreste. Fortælleren er basalt set ret ondskabsfuld. I barndommen generede hun sin søster, truede hendes dukker og skræmte hende fra vid og sans ved at fortælle, at Hitler dræbte jyderne og ville komme igen. Hendes talent for at genere omgivelserne er ikke blevet mindre, og det lykkes hende at tage stemningen ud af både julens pakkeleg og et spil Trivial Pursuit med vennerne. Hendes ondskabsfuldhed er som en sygdom, og bagefter skal hun have hjælp til at udbedre skaderne, som da husets ene par venter barn og i begejstring hænger en scanning af fosteret op på den fælles opslagstavle, og fortælleren i en brandert tegner horn på det – som hun efterfølgende fjerner, da hun er blevet ædru.
Som forfatterens forrige roman ’Min mor siger’ er Lejlighedssange fyldt med humor og et sandt studium i sociologi:
Mennesker vil så gerne tro, at de har noget til fælles, at de går på kompromis med al troværdighed for at opretholde illusionen.
Lejlighedssange
Stine Pilgaard
Samleren
Udgivet: 2015
Birte Strandby
