Ægteparret bag navnet Lars Kepler har godt fat i de elementer der fascinerer krimielskere, og som Jussi Adler-Olsens krimier balancerer denne lige på kanten af, hvad man som læser kan bære af uhyggelige og opsigtsvækkende mord. Måske bliver det lidt bedre af, at de første mord i denne krimi begås på mennesker der allerede har forbrudt sig kraftigt mod al anstændighed, pædofile, en mand der planlægger at holde prostituerede i bur, en samler af ligdele, og en bartender der benytter sin stilling til at voldtage kvinder. Der er ingen af de nævnte der kommer til at fortsætte deres forehavender, og i politikredse ånder man lettet op over, at gamle mistænkte forsvinder ud af statistikkerne, og at mordraten falder til det normale. Til gengæld giver det Joona og Saga fra kriminalpolitiet nogle vanskeligheder, fordi politi over hele Europa nedtoner mord på kriminelle, og det er svært at finde oplysningerne.
For Joona er det værste, at mønsteret i mordene ligner det fra hans gamle – og formodede afdøde – ærkefjende, så Joona må bruge meget krudt på at beskytte sine nærmeste og prøve at forudse morderens næste træk.
En krimi er altid bedst, hvis morderen er af en vis kaliber, og her er en der virkelig der har styr på tingene omfattende elektronisk overvågning og manipulation. Snart begynder Joonas kære at forsvinde, og kun en kan fortælle hvor, de er.
Der er både nervepirrende scener, seriøse gys – i en mørk skov, i en fritidsordning – en overlegen morder, og en hovedperson der kæmper for sit liv og for at løse mordgåden.
Den syvende krimi med Joona Linna og Saga i hovedrollerne.
Lazarus
Lars Kepler
Oversat af Jesper Klint Kistorp og Birgitte Steffen Nielsen
560 sider
Gyldendal
Udgivet: 02.11.2018
Birte Strandby
