Skal man tro på den kraftige repræsentation i litteraturen må der være mange børn i Danmark der slås for tilværelsen. De seneste måneder har blandt andet budt på Neja og manden i tårnet og Casa Fucking Blanca. Her er fattigdom et af problemerne og den manglende far et andet.
I Langt fra Det Hvide Hus er der en far, der kæmper for at holde fattigdommen fra døren og med vores fortællers ord, sørger for … at der ikke var for voldsomt ekko i køleskabet eller husdyr i gulvtæppet.
Trods indsatsen er George – kaldet Bush – ved at blive diagnosticeret med ADHD med risiko for kommunal forsørgelse. Det er slår hans far ud, og han accepterer heller ikke dommen ADHD. Bush’ mor er ikke den store hjælp. Hende betegner Bush tidligt i romanen som uegnet som mor og ude af stand til at rumme andre end sig selv.
Bush tumler rundt mellem forældrene, vennerne som han helst ikke vil være venner med og en omsorgsfuld pædagog, og så møder han Julia der tilbyder ham opgaven med at hente hendes tvillinger fra skole, når det kniber med tiden i hendes familie.
Det fungerer godt, Bush er begavet og moden i Julias selskab, men alt har en ende, og Buch bliver igen truet af et voldsomt ansvar der er ved at feje benene væk under ham.
Historien er godt fortalt, og det er let at føle med Bush. Den kommunale indgriben er nuanceret portrætteret selvom der er smuttere som bemærkningen: Heldigvis fik de da kun ét barn, mens barnet hører på det.
Mette Vedsø
Langt fra Det Hvide Hus
115 sider
Rosinante & Co
Udgivet: 12.01.2018
Målgruppe: 11+
Birte Strandby
