Lotte Bøk er lærer på Kunsthøiskolen i Oslo, hvor hun underviser en flok temmelig sløve skuespil-elever i litteratur. Særligt Bertolt Brechts dramatik ligger Lotte Bøks hjerte nær.

Forfatteren præsenterer hende på de indledende 4-5 sider som en kvinde sidst i halvtredserne, fraskilt og med en datter bosiddende i Australien. Hverken datteren eller veninderne ser hun så meget til. Lotte Bøk har en mening om tingene, hun hører til til venstre for midten i norsk politik, mangler ikke penge, har et hus midt i byen, fordi hun købte da tiderne var optimale, køber kaffe med sojamælk på vej til arbejde hver formiddag, og giver en hjemløs mand byttepengene. Lotte Bøk har styr på sit liv,

Indtil den dag, hvor kunsteleven Tage Bast, beder hende medvirke i et filmprojekt. Han vil lave en film om nogle af lærernes undervisning, men også deres liv uden for arbejdet. Flere af Lottes kolleger skal også medvirke, fortæller han. Efter kort betænkningstid siger Lotte Bøk ja tak til at være med.

Fra den dag begynder hun at betragte sit liv på en anden måde. Alle hendes handlinger, alle hendes ord og hendes undervisning bliver betragtet som af en nøgtern udenforstående. Alle Lotte Bøks handlinger bliver nu vejet og vurderet af et på mange måder skånselsløst blik.

Som læser er man således vidne til en konstant selvreflekterende selvransagelse, og man bliver fuldkommen ør af at følge alle hovedpersonens tanker. For er det i virkeligheden Lotte selv, som er en dårlig og uforstående lærer, og ikke hendes elever, der er nogle sløve padder, uden interesse for verden omkring dem? Er der slet ingen stærke sammenhæng mellem det hun selv  ”prædiker” og det hun praktiserer? Og er hun i virkeligheden en egoistisk sig-selv-nok i et af verdens rigeste lande, og ikke den bevidste, venstreorienterede kvinde der støtter op om og bidrager til en bedre, mere retfærdig verden?

Vigdis Hjorth skriver så godt, at man fortsætter læsningen trods hovedpersonens hjernekaruseller, også drevet af nysgerrighed, for hvordan ender Tage Basts film med at se ud?

Den sidste del af bogen handler om hovedpersonens reaktion ovenpå filmfremvisningen, og virker en anelse løsrevet fra resten.

En på mange måder mærkværdig læseoplevelse, om hvordan et andet blik totalt kan forandre vores selvforståelse. Bogen kræver lidt tålmodighed, men er bestemt ikke uinteressant.

Lærerindens sang

Vigdis Hjorth

Oversat af Karen Fastrup

Forlaget Turbine

218 sider

Udkommet 7.juni 2019

Maibritt Lindblad