Dansk filmatisering af Stefan Zweigs roman fra 1939: Ungeduld des Herzens.

Anton (Esben Smed) er den unge sekondløjtnant. Sammen med sit kompagni er han installeret på kasernen ved Næstved i 1914, før mordet i Sarajevo.

Han kommer fra ydmyge kår og er finansieret af sin tante. Til gengæld for støtten har han lovet at gøre familien ære. Han er ambitiøs og korrekt i sin opførsel. 

Da en lokal baron kører fast med sin bil i nærheden af kompagniets rideøvelser, udkommanderer Anton fire dragoner til at hjælpe med at skubbe bilen fri.

Samme eftermiddag bliver han inviteret til at spise med på slottet. Efter middagen er der bal, og da han har danset med sin borddame, går han hen og byder husets datter, Edith (Clara Rosager), op til dans. Det er en brøler af rang, for hun kan ikke gå, men er afhængig af sin kørestol efter en rideulykke. Anton forlader skamfuld ballet og sender en buket hvide roser med en undskyldning op til Edith næste dag. Han bliver inviteret til te og befinder sig godt sammen med Edith og hendes kusine Anna.

Anton er både smigret over opmærksomheden fra den fine familie, og han er lidt betaget af kusinen, så det bliver til mange eftermiddage med te og aftener med middage. Edith har svingende humør, og Anton føler stor medlidenhed med hende. På et tidspunkt afslører hun sine følelser for ham, og han er både skræmt og tiltrukket. Officerskollegerne på kasernen benævner Edith krøbling og forkaster på den måde både hendes værdi og hendes værdighed. Anton tiltrækkes af selskabet, men er ikke upåvirket af kollegernes meninger og sin families forventninger.

Som de fleste film af Bille August, er der masser af smukke billeder, officerer på hesteryg i storslåede landskaber, som vi næppe har dem i Danmark mere, Ediths yndlingssted ved en lille sø omgivet af træer og med udsigt til slottet. Også Anton og Edith er smukt stiliserede. Lars Mikkelsen er svagelig, en omsorgsfuld far der ønsker at finde en der kan passe på hans datter, når han ikke selv kan længere. Dencik er lægen – og af lægen skal man høre sandheden.

I forhold til den franske filmatisering af Zweigs roman La Pitié Dangereuse fra 1979 med Mathieu Carrière i hovedrollen er Kysset stilfærdig og mere pædagogisk korrekt. Den danske Anton er påfaldende ung og naiv i forhold til den unge mand, som Carrière præsenterer. Carrière er ansvarlig og skyldig, mens de unge menneskers ulykke i Kysset er forårsaget af uheldige omstændigheder og en lille, kortvarig ansvarsbrist hos et meget ungt menneske. 

Scenen hvor Edith humper hen mod Anton uden krykker er flyttet både scenisk og mentalt, men Antons reaktion er nogenlunde den samme i begge film, dog med et strejf af modvilje i den franske udgave.

Den første filmatisering er engelsk og fra 1946: Beware of Pity. Her har Ilona (Anna i den danske) en lidt mere kantet rolle, men dilemmaet medlidenhed/kærlighed er fint understreget i alle tre film. Beware of Pity kan man se på YouTube.

Kysset

En time og 56 minutter

Premiere: den 23. februar 2023

Instruktør: Bille August

Skuespillere: Esben Smed, Clara Rosager, Lars Mikkelsen, David Dencik, Rosalinde Mynster