Den japanske forfatter Natsuko Imamura har modtaget flere priser for sin litteratur, og det kan man godt forstå. I begyndelsen har man en forventning om, at udtrykket ‘kvinden i den lilla nederdel’ anvendes til poetisk gentagelse, men her er helt andre ting på spil. Vores hovedperson – jegfortælleren, ‘kvinden i den gule cardigan’ – holder øje med kvinden i den lilla nederdel, følger hendes mindste bevægelse, ved hvornår hun går på arbejde, hvornår hun sidder på en bænk i parken, og hvad hun spiser, mens hun sidder der.
Det er også hovedpersonen, der skaffer kvinden i den lilla nederdel et job, der passer til hende – det samme sted som hun selv arbejder i øvrigt, men kvinden i den lilla nederdel vækker betydeligt mere opsigt end vores næsten usynlige fortæller. Hun lærer hurtigt, charmerer de ældre ansatte og siden chefen. Det går godt, indtil det ikke går så godt længere, og kvinden i den lilla nederdel får brug for hjælp fra kvinden i den gule cardigan. Et øjeblik ser det ud til, at vores fortæller styrer begivenhedernes gang, men man ved aldrig alt om sine medmennesker. Nogen bliver manipuleret, men hvem manipulerer hvem?
Kvinden i den lilla nederdel er en foruroligende og intens fortælling om stalking, om den der stalkes og den der stalker. Forfatteren beretter med præcision om manipulation og om dynamikken på arbejdspladsen. Sproget er ligetil, korte sætninger, begrænset brug af tillægsord, og hændelsesforløbet beskrives enkelt og systematisk. Først sent i romanen fanger man, hvad det er for en uforudsigelig, uhyggelig – og realistisk – verden, vi bebor.
Kvinden i den lilla nederdel
Natsuko Imamura
Oversat af Mette Holm
141 sider
Korridor novella #14
Korridor
Udgivet: 2020
Birte Strandby
