Kaptajnsfruer på verdenshavene
Historikeren Mikkel Leth Jespersen har med bogen Kvinde om bord kastet lys over en lille, overset flig af den maritime danmarkshistorie. Den handler om de kaptajnsfruer, der i perioden 1850-1900 stod til søs for at være sammen med den mand, de elskede og som de ville have børn med. I stedet for at sidde hjemme i måske årevis og længes efter ægtemagen, mens han boltrede sig på de syv verdenshave.
Det betød naturligvis, at kvinden på et stort skib skulle gennemleve de samme strabadser og farer som mændene.
1. november 1863 skriver Dorothea Nissen blandt andet i sin dagbog: “Vi har ikke kunnet bruge sejl for storm og modvind. Først i dag kan vi have lidt sejl igen. Jeg har været meget syg, slet ingen appetit. Indimellem har jeg været ved at tabe modet, men jeg synes, jeg har jo min gode mand, og når han kommer og pusler om mig, er jeg glad igen og godt tilfreds, når jeg er hos ham. De andre folk synes jeg står mig godt, de havde troet det var gået værre”. Hun var om bord på “Mathilde” af Hamborg på vej ned gennem Atlanterhavet for at anduve Chile.
Mikkel Leth Jespersen har som grundlag for sin bog brugt de dagbøger og erindringer, som kaptajnsfruerne skrev. De er alle fra Aabenraa, som i den periode var en stor søfartsby. Her blev flere store sejlskibe bygget. Mange af disse blev ført af kaptajner og styrmænd fra egnen.
Dorothea på “Mathilde” var på vej til Sydamerika. En stor del af skibene satte kursen mod Fjernøsten og sejlede op og ned ad Kina kysten.
Her udfoldede der sig en større selskabelighed, når skibene lå i havn – og kaptajnerne og deres fruer mødte ligestillede.
Til søs holdt kaptajnsfruerne sig kun til deres mand. Der er kun i få tilfælde tale om samvær med besætningen. En undtagelse kunne være, når Ækvator blev passeret og Kong Neptun kom om bord. Så var der lidt halløj og fest, der også til en vis grad omfattede kaptajnens frue.
Ønsket om at få børn er det vigtigste motiv for, at kvinderne tager til søs med deres mænd, som kunne være væk i årevis.
Forfatteren har opsporet ca. 90 medrejsende kaptajnsfruer. Der er født omkring 80 børn til søs eller i en oversøisk havneby.
En moderne kvinde ville nødig føde på et sejlskib på åbent hav – uden hverken jordemoder eller erfaren fødselshjælper og uden mulighed for at tilkalde hjælp. Det var vilkårene dengang. Kvindernes satte deres lid til deres sunde krop og Guds hjælp.
“Det særlige ved Dorothea Nissens og de andre medrejsende kaptajnsfruers historie er ikke kun, at de sejlede med. Det er også, at de i deres dagbøger tilføjer et nyt og anderledes perspektiv på søfarten. De bidrager med en markant anden fortælling end den, vi får fra sømændene”, skriver forfatteren.
Det manglede da også bare – så der skal kippes med flaget for denne bog. Den er i smukt udstyr med fine illustrationer af skibe og steder.
Mikkel Leth Jespersen er historiker, ph.d. og formand for Historiske Samfund for Sønderjylland.
Kvinde om bord
Kaptajnsfruer på de syv verdenshave
312, ill.
Forfatter Mikkel Leth Jespersen
Udkom oktober 2024
Aarhus Universitetsforlag
Anmelder Bjarne Gregersen
