Endelig en bog om hip hop og en 14-årig repræsentant for samme: Steve – udtales så det rimer på TV. Steve skriver sine egne rappertekster stærkt påvirket af sin status som absolut udenfor vennekredsene og hans mors stadige og heftige miljøkampe. Moren er desuden lidt irriterende og har aldrig råd til Nike-gummisko til Steve men åbenbart til cigaretter, hvilket også kan have positive konsekvenser.

Steves tekster bliver bedre og bedre i løbet af bogen, og såvel hip hop som kunsten at rime forklares og eksemplificeres undervejs af Kong Steve:

Jeg vil ha’ mer

En über læderjakke

Den store kabelpakke

Et flyvende tæppe

Og sko der ka’ steppe…

Hip hop er lidenskaben, så gør det ikke så meget, at klassekammeraterne fester uden Steve, og at den ny musiklærer med rette kaldes Mister Bister. En dag dukker Ramin op, og han er også til hip hop og så kan de danne deres første band, der oven i købet har succes til skolefesten. Og de andre i klassen er måske alligevel ikke så åndssvage.

Bogen er illustreret og typograferet så billedsiden supplerer lydsiden, og Steves sprog spejler det bedste i gammel romantik og ny kultur, når han nærmer sig Vera:Hvilke øjne! Det var i de galakser besætningen på Enterprise for vild.

Om det er korrekt, at George Lucas lod sig inspirere af Bjergkøbing Grand Prix, da han instruerede Star Wars, er trods den gennemførte dokumentation mindre sandsynligt. Under alle omstændigheder kan man anvende samme bevisførelse, når det gælder det afgørende hestevæddeløb i Ben Hur.

Banal fortælling om teenageren, men spændende, eksperimenterende fortællestil.

Kong Steves selvlysende hip hop bibel

Forfatter: Thomas Fröhling

Oversat af Erik Barfoed

200 sider

Høst & Søn

Udgivet: 22.01.2010

Birte Strandby