Kong Salomons miner er skrevet i 1885 og har været populær i flere perioder, eksempelvis var den et drengebogshit i 1960’erne. Romanen har været filmatiseret adskillige gange med blandt andre Patrick Swayze og Richard Chamberlain som Quatermain.
I den foreliggende udgave er den tilstræbt tilpasset dagens ungdom, og sprogmæssigt går det helt godt:
I 1885 sagde Foulata til sin elskede:
… for the sun may not mate with the darkness, nor the white with the black.
Og i 2015 er det oversat til: Solen kan ikke gifte sig med månen.
Pointen er bevaret, om end poesien er reduceret.
Den racistiske tone har der ikke været så meget at gøre ved, for den er væsentlig i romanen: Vores lille rejseselskab kommer med perler til de indfødte og giver høvdingen en riffel. Den engelske stereotyp, Goods, gennemlever strabadserne iført gamacher, tweed og monokel, og der er eksempler på litteraturstereotypen Den ædle vilde.
Quatermain er elefantjæger og hovedperson, og han skriver fortællingen til sin søn. Han opsøges af Goods og Sir Henry, og sammen sætter de ud for at finde Sir Henrys bror der er forsvundet et sted, der angiveligt ligger i Zambia.
Efter en hård tur når de frem til en landsby, der styres af en hård og blodtørstig høvding der vil dræbe dem. Takket være en række tilfældigheder og en måneformørkelse, undgår de deres skæbne og benådes. De bliver involveret i en krig om magten, og er høvdingen en ondskabsfuld kriger, så er det intet mod troldkvinden Gagool, der fører Quatermain og co. i en grusom fælde.
Stadig en god historie.
Astrid Heise-Fjeldgren
H. Rider Haggards
200 sider
Gyldendals Udødelige
Udgivet: 14.08.2015
