Arto Paasillinna er en af Finlands mest kendte forfattere. Han er international berømt og er blevet oversat til omkring et halvt hundrede sprog. Desuden er flere af hans bøger også blevet filmatiserede, ligesom han er udkommet i både skuespil og tegneserieform.
I Kollektivt selvmord har Paasilinna fået lagt det store grin ind i sin pens samfunds-satiriske udskrivninger. Romanen er som vintrene i de 1000 søers land både knastør og iskold. Kollektivt selvmord er fuldstændig fri flyvsk fantasi og fanden-i-voldsk finsk humor af den mest fortvivlende sorteste slags. Den er fyldt med den latter, som vokser frem når de lange dybfrosne, mørke vintres tungsind blandes med det fantastiske farvespil i det æterisk dansende nordlys.
Oberst Kemppainen og direktør Rellonen er totalt i total stram depri og slået helt ud af det pulveriserende liv. Tilfældigvis mødes de i en gammel afsidesliggende lade, hvor de har søgt hen for henholdsvis at hænge sig og skyde sig en kugle for panden.
Da de to opdager deres fælles ærinde, bliver det anledning til indtagelse af en del våde varer, og i en ægte finsk vodkarus beslutter de sig for at søge ligesindede gennem en avisannonce.
Det bliver en stor succes. Det ender med, at man danner foreningen De Anonyme Dødelige, hvis formål er at søreg for at gruppens medlemmer kan få en passende spektakulær død i et kollektivt selvmord. En busfuld af finske originaler og selvmordskandidater drager først afsted mod Nordkap for at køre bussen i døden ved verdens ende.
Det bliver en festlig tur, men ved Nordkap beslutter man at i stedet at køre til Schweitz, hvor selvmord skulle være lovligt. Det bliver til endnu en festlig tur ned gennem Tyskland, hvor de vilde finner forårsager en del skandaler. I Schweitz går det ikke helt efter planen, så selskabet fortsætter mod Europas ende i det sydvestlige Portugal.
Det er nogle herlige typer, vi kommer til at køre på busrejse med. Vi kommer til at kende hovedpersonerne rigtig godt. Sproget flyder fint, og handlingen har et fornemt tempo med en overflod af absurde situationer, selvom man kan få sine tvivl om det er verden eller den lille flok finner der er mest gale. Finnerne. De har alle slags problemer og i alle forskellige størrelser fra kedsomhed til dødbringende sygdomme som AIDS i sidste stadium. Men på turen gennemgår de alle en forvandlig af en eller anden slags. Problemerne synes mindre efterhånden som verden bliver større. Og efterhånden som selvmordsgruppen sammen kæmper sig gennem strabadser og f.eks. et større slagsmål med en gruppe tyske hooligans, så stiger sammenholdet mellem dem, venskaber dannes og ensomheden kommer på afstand. Vi er som altid hinandens bedste venner og værste fjender, men vi er født til fællesskab.
Hvordan det hele kommer til at spænde af kan erfares i den lille sjove bog. Det er en fed griner hele vejen igennem.
Forfatter: Arto Paasilinna
Oversættelse: Birgita Bonde Hansen
230 sider
Forlag: Modtryk
Udg.: Nov. 2011
5 glober
Jan Vandall
