Koleka Putuma er et nyt stjerneskud på den litterære himmel og hendes digtsamling Kollektivt hukommelsestab fra 2017 har vundet adskillige priser. Ligesom Yahya Hassans værker handler det om opgør med egen opdragelse og baggrund, omend Putuma er mere stilfærdigt insisterende i sit udtryk. Smerten er til gengæld tydelig, og Putuma taler om politik, undertrykkelse, om at være sort i et land med apartheid og om at være lesbisk, der er nok at komme efter i et system der er skabt af hvide, kristne mænd som beskrevet i digtet Arvestykker:
Når man er sort og fattig
og dukker op i et system,
der ser på en, som om man var
snavs.
Billig.
Ramponeret.
Ødelagt.
Arbejdskraft.
Undertrykkelsen, der både handler om politik, religion, seksualitet og køn dukker op i andre digte, som her i At vokse op sort & kristen:
Evangeliet
er måden hvidheden bryder ind i vores hjem på
og tvinger os i knæ.
Nogle digte skyder bredt, mens andre koncentrerer sig om et bestemt aspekt af undertrykkelsen, såsom Ingen påskesøndag for queers der med stor præcision – og dog poetisk – beskriver kvindernes og især lesbiske kvinders undertrykkelse:
Hun var 24 / hun var 19 / hun var 25/ hun var queer / hun var straight / hun var for sent ude / ude på den forkerte aften …
Det er et opråb, som vi har også har hørt og stadigt hører i begrænset omfang i Danmark, kvindens evige skyld for mandens seksualitet. Voldtægten dukker op i flere digte, og den største anke er, at det ikke altid bliver betragtet som en forbrydelse, at der stadigt findes steder, hvor man har så lidt respekt for kvinden, at voldtægt ikke ses som noget kriminelt.
Som Hassan får Putuma præsenteret en række brandfarlige emner med sine spændende og til tider eksperimenterende digte.
Oversættelsen er fin, dog studser man over Enogtyve måder at forlade nogen på, der ikke får poesien med fra Paul Simons gamle traver: Fifty Ways to Leave Your Lover.
Kollektivt hukommelsestab
Koleka Putuma
Oversat af Liv Niemand Duvå
116 sider
Rebel with a Cause
Udgivet: 2019
Birte Strandby
