Selma og Vik er kærester og til fest. Pludselig er Vik forsvundet i lang tid. En af vennerne fortæller, at Vik har skændtes med en lyshåret pige oppe ved tanken. Vik kommer tilbage til Selma igen, men helt godt er det ikke, den romantiske symbiose er defekt, sammen forlader de festen i bil. På turen prøver Selma at tale om Viks fravær, men bilturen ender med en ulykke, og da Selma vågner på hospitalet er hun hårdt såret, og Vik er død.
Langsomt kommer hun op til overfladen, tilbage til livet uden kæreste – hentet af forældrene, veninden Malou og søsteren Asta. Især Malou forstår at sætte gang i rekreationen. Moren forsøger også men begår et fejlskud da hun pudser hospitalets traumeekspert på Selma, der afviser hende.
Udover sorg, bekymring over en lemlæstet kind og en brækket fod og smerterne så nager det også Selma, hvad det egentligt var Vik havde gang i lige før han døde. Hun opdager, at hans bedste ven ved noget, men selv en grundig gennemgang af facebook-venner og de mange kommentarer efter ulykken, afslører ikke noget om at Vik skulle have kærestet med andre.
Selma fortæller selv sin historie. Det gør hun godt, så man som læser næsten selv får følelsen af at ligge på sygehuset og lide alle helvedes kvaler og samtidigt være i tvivl, ked af det og negativ overfor omgivelserne især forældre og andre lignende forstokkede teenageplagere. Det gå bedre med de jævnaldrende. Netop generationskløfterne træder meget fint frem i sproget. Det er en nydelig, troværdig roman uden de store bølger i handlingen.
Caroline Ørsum
224 sider
Målgruppe: 14+
Høst & Søn
Udgivet: 22.05.2015
Birte Strandby
