Patience er jordmoder i 1930. I USA er der spiritusforbud, den spæde fagforening får sine første bank, krisen truer og lukker arbejdspladser. Den stigende fattigdom mangler en syndebuk for nøden, og Ku Klux Klan genopstår i en lille by, hvor sorte og hvide ikke handler i de samme forretninger eller bliver behandlet af den samme læge.
Patience bor for sig selv, og takket være arbejdet som jordemoder, lykkes det hende lige at holde næsen over vandet for sig selv og for sin fødselshjælperske, Bitsy, der er sort. I byen skaber det opmærksomhed, at hun ikke har nogen mand og at hun tager Bitsy med ud som fødselshjælperske, og de lokale fordomme fejes kun til side, fordi Patience er dygtig til sit arbejde.
I forvejen har hun andre problemer. Dels er undersøgelser af kvindens indre forbudt, og dels oplever hun, at kultur og tro simpelthen stiller sig i vejen for naturlige fødsler, som det er tilfældet ved den første fødsel hun oplever hos Amish-slægten. Men hun arbejder hårdt og redder de fleste af de små, også selv om navlestrengen er snoet om halsen, morens veer er gået i stå, eller barnet vender forkert. Hendes metoder er utraditionelle, og måske er hun den første til at bruge vandfødsler og acceptere stående fødsler.
Med Patience som den begavede og i løbet af romanen stadigt mere heltindeagtige synsvinkelbærer får vi en empatisk beretning om livets gang i Hope River med al den sladder, racisme og voldelige overfald byen kan præstere – og en lille smule romantik. Efterhånden møder vi også Patiences oplevelsesrige og tragiske fortid.
Patricia Harman
Oversat af Alis Friis Caspersen
360 sider
Cicero
Udgivet: 2013
Fås også som e-bog
