‘Jeg synes, kyllingerne skal have mere plads, og det tror jeg også, forbrugeren synes. Men en økologisk fritgående kylling koster cirka tre-fire gange så meget som en konventionel, og det er der ikke marked for i øjeblikket.’

Humlen ligger i ordet ’marked’, for enhver betragtning om landbrug (og andre hverv) må naturligvis handle om, hvorvidt man kan leve af det. Vi har i mange år været fokuseret på vækst og udvikling, det vil her sige, hvordan man får den billigste mælk, den billigste kylling. Med det udgangspunkt er landbrugene blevet optimeret gennem lang tid, og den landmand der kan fremstille mest mælk for færrest kroner har vundet. Men det betyder ikke, at køerne har det dårligt. Tværtimod, for køernes mælk bliver bedre, hvis de har plads og godt foder. Landmanden kalder det dyrevelfærd, men kan man reelt tale om velfærd, når kalvene tages fra moren et døgn efter fødslen?

Rasmus Hage Dalland har været ude i landskabet og talt med bønderne – både dem med industrilandbrug, dem med det økologiske landbrug, det regenerative landbrug, og ham der går fra konventionelt til økologi og holder fritgående grise, hvor interesserede har mulighed for at komme forbi og se, hvordan grisene har det. Der er også samtaler med læreren fra Den Regenerative Jordbrugsskole, klimaaktivisten og en tidligere formand i Landbrug & Fødevarer. Det giver et bredt indtryk af dagens landbrug, og hvor det er på vej hen.

I det moderne landbrug spiller både teknologi og genetik en stor rolle. Med en genetisk manøvre sikrer landmanden, at 94 % af kalvene er af hunkøn, og ved at fokusere på jerseykøernes DNA i forbindelse med fodereffektivitet kan man påvirke køernes metanudledning, således at de på sigt – metanreduktionen er 1 % om året – bliver mere klimavenlige. På en måde kan man sige, at landmændene stadigt gør en indsats for at imødekomme klimakrav, og som en af dem understreger, så er det med pesticider i grundvandet en historisk fejl, ikke en nutidig.

Ifølge den økologiske landmand handler det om strukturelle problemer. Hans jord vurderes til at være ca. halvt så meget værd som jorden i det konventionelle landbrug, fordi der værdisættes i forhold til afsætning af de dyrkede fødevarer:

‘Hvad er værdien af de udbytter for de kommende generationer? Hvorfor regner vi ikke ud, hvad det ødelagte grundvand eller fjernelse af biodiversitet koster Danmark? Sociale og kulturelle tab, folk, der flytter fra landet, folkesundhed. Det er et gigantisk underskudsforetagende.’

‘Jordbundet’ giver et bredt indblik i den danske landbrugssektor, en sektor som vi i stort omfang har mistet forbindelsen til, fordi den først og fremmest manifesterer sig i Brugsens mælkekøler og i mediernes overskrifter om grundvandsforurening. Men her får vi fortællingen om det nuværende, og det fremtidige landbrug, og om hvorfor Morten Korchs billeder af landbruget allerede var fejlbehæftede, da Morten Korch levede. Ifølge forfatteren har Korch direkte skadet forholdet til landbruget, men ingen kan vel være i tvivl om, at de Korchske bøger og film er fiktion? Men man må medgive, at der er langt fra ‘Er du dus med himlens fugle’ til ‘Johans minktæver producerede årligt 4-5000 skind.’ 

Bogen er en personlig fortælling, og det er måske en del af fascinationen: at det handler om rigtige mennesker, der foretager valg på oplyst grundlag. Til gengæld glemmer vi vist ofte, at det er forbrugeren der står med det endelige valg.

Jordbundet

Rasmus Hage Dalland

271 sider

Gyldendal

Udgivet: 2023

Birte Strandby