Første bog i serien om Jonas. Det handler om filosofi med børn, og denne bog er udkommet før det blev rigtigt moderne i skolerne, skønt der vel næppe findes en forældre, en klasselærer eller en dansklærer, der ikke har prøvet at møde en tilgang til filosofiske/eksistentielle spørgsmål hos børn.
Jonas har en hemmelig ø midt i kornmarken. Der ligger han og ser på skyerne. En dag finder han en konkylie, og når han holder den op til øret, kan han høre havet. I drømme oplever han, at konkylien kommer tilbage til havet – og han mærker også havet – med lillesøsterens hjælp. Næste dag kører hele den lille familie ud til stranden. Jonas og hans far bygger et sandslot, mens mor og lillesøster sidder i læ i klitterne! Da vandet stiger, tager havet konkylien, men Jonas når at hente den. Først på vejen hjem beslutter han at kaste konkylien i havet, og siddende på fars skuldre i øsende regn kaster han den så langt ud, han kan.
Illustrationerne er sort/hvide på venstresiderne og farvede på højresiderne. Det er smukke tegninger. Nogle af dem er sjovere og mindre stilrene end de Mads Stage-illustrationer, vi ellers møder.
Som de to andre Jonas-bøger kan man blive lidt i tvivl om den præcise målgruppe. Er det en fireårig filosof, eller er det den otteårige, der allerede ved, hvad en konkylie er? Samtidigt er det en krævende bog, fordi en del af fortællingen nødvendigvis må leveres af barnet selv: Hvad kan en konkylie? Hvorfor skal den tilbage til havet? Og hvad er stjernebørn? Godt udgangspunkt for samtale.
Jens Fink-Jensen
Jonas og konkylien
Illustrationer: Mads Stage
17 sider
Forum
Udgivet 1994
Birte Strandby
