Boganmelder Jan Vandall giver James Lee Burkes nye bog ‘Jesus på dybt vand’ fem ud af seks glober.
James Lee Burke har med engagement og indignation skrevet en fuldfed samling noveller. Gennem de 11 historier i Jesus på dybt vand leverer han en følelsesladet skildring af det amerikanske samfunds underside og giver os et imponerende og rystende indblik i levevilkårene for den fattige hvide underklasse i det sydlige USA.
Født tilbage i 30’erne oplevede Burke på egen krop de macho-brutale og fordomsfyldte forhold, de fattige hvide levede – og stadig lever – under i landområderne. Tidsmæssigt strækker fortællingerne sig fra Anden Verdenskrig til i dag, og det er foruroligende, som det moralske forfald, der gennemsyrer novellerne, er en konstant tilstedeværende faktor.
Burke viser, at forholdene ikke er blevet spor bedre gennem de seneste 50 år, og demonstrerer, hvordan skyggesiderne af den amerikanske drøm har utallige ofre. Regeringens brutale og nådesløse krige gør soldaterne, som hovedsageligt rekrutteres fra de fattige i arbejdsløshedsområderne, til psykiske vrag. I uhyggelige billeder oplever vi, hvordan menneskeforagt og den nærmest institutionaliserede dehumanisering af anderledes tænkende fører soldaterne ud i handlinger, som de efterfølgende ikke er i stand til at leve med.
I titelnovellen får vi et billede af de forfærdelige følger af regeringens mangelfulde og indifferente hjælpeindsats i New Orleans efter den katastrofale orkan Katrina.
Tidsbillederne fra 40’erne og 50’erne er til dels baseret på Burkes egne oplevelser i barne- og ungdomsårene, så han ved, hvad han taler om, når han beskriver de utålelige sociale forhold.
I nogle af novellerne skaber Burke virkningsfulde kontraster ved at skifte mellem lyriske, smukke naturbeskrivelser og menneskelig afstumpethed, og andre steder er omgivelserne så rådne og beskidte som de mennesker, der lever i dem. Burke har virkelig noget på hjerte, og det får han på smukkeste måde formidlet ud over rampen.
