Børnebog for de 10 – 12-årige
At 2. verdenskrig stadigt fylder meget i den kollektive hukommelse og i litteraturen er der en vis logik i, men det kan synes overraskende, at der vedblivende udgives så megen ny litteratur der har baggrund i krigen.
Denne roman handler om hollandske børn, der sendes til Danmark umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning for at blive fedet op og få kræfterne igen. Hovedpersonerne, Ida og Lukas, er 12 og 13 år gamle og har begge traumatiske oplevelser bag sig. Især Ida er påvirket af det, hun har oplevet, og det ansvar hun har skullet påtage sig, da hendes far kom i arbejdslejr. Hun har bevaret et håb om at finde ham igen, men ellers har hun ikke mange forventninger til tilværelsen. Modsat Lukas der bliver lykkelig, da han første gang præsenteres for et dansk frokostbord.
Romanen begynder med afrejsen fra Holland og turen gennem et Tyskland, der ligger i ruiner – men absolut ikke kalder på medlidenhed fra de mange hollandske børn i busserne.
Ida synes, at Lukas er dum og overfladisk, og det skuffer hende, at de skal bo hos den samme familie, men efterhånden falder børnene godt til og begynder også at bidrage til arbejdet på gården. Lukas er dygtig og handlekraftig, og Ida viser sig at være god til at omgås heste, men har ikke helt den kontrol over køernes vandring til aftenmalkning, hun selv regner med – og så beslutter hun på et tidspunkt at finde sin far.
En god, indlevende og på sine steder hjerteskærende fortælling om at være barn i de ruiner, som voksen dumhed har skabt.
Jeg kan stadig ikke flyve
Anna Woltz
Oversat af Lis Bøgh-Sørensen og Gudrun Gilhuis-Glenthøj
194 sider
Turbine
Udgivet: 24. juli 2013
Birte Strandby
