En grundig gennemgang af inklusionsbegrebet med vægt på, hvorfor det er så væsentligt for barnets trivsel, og hvordan det kan gennemføres professionelt i dagtilbuddene.
Inklusionen er væsentlig af flere grunde, men den samfundsøkonomiske årsag er, at børn der befinder sig godt lærer bedre, og unge der er inkluderede har større chance for at forlade grundskolen med anvendelige kundskaber.
Forfatteren indleder med at fokusere på, hvorfor piger har det lettere de første år i dagtilbuddene, og hvorfor drengene ofte er udsat for mindre trøst og mere skældud.
Som også mange nye bøger om kommunikation er inde på, så er der forskel på vores ’landskaber’, hvordan vi opfatter tingene jfr. Luhmann og den systemiske tænkning, og det er bogens udgangspunkt, at der altid er en grund til, at børn opfører sig som de gør, også når det virker meget lidt hensigtsmæssigt i voksne øjne. Et eksempel er den femårige, der sætter sig på den etårige for at hjælpe hende med at tørre næsen. Udgangspunktet er hjælpsomhed, men både for den etårige og måske for pædagogen ligner det mere et overgreb.
Inklusion i dagtilbud har fire former: Fysisk, social, kulturel og psykisk, og alle fire former skal være opfyldt, for at barnet kan opfattes som inkluderet. Samtidigt understreges forskellen på integration: Du skal lære vores regler og inklusion: Vi skal gøre plads til dig. Vigtigheden af at se og anerkende barnet fremhæves flere gange i bogen, ligesom den narrative pædagogiks indbyggede risiko for at forstærke negative historier demonstreres.
Der er en gennemgang af ’inklusionsblomsten’, der omfatter inklusionens mange aspekter herunder eksklusion, vertikal inklusion, horisontal inklusion, daginstitutionens forskellige læringsmiljøer, forældresamarbejdets betydning for inklusionen, og ikke mindst hvordan pædagogen kan medvirke til at reducere antallet af børn i risikogrupper.
Pædagogens ansvar for inklusionen og institutionens muligheder for at rumme børnene og lytte til deres perspektiver er ligeledes kardinalpunkter, og i forhold til tidligere tiders pædagogik er der væsensforskel på forventningerne til pædagogerne. Her giver bogen med sine mange eksempler et fint overblik og konstituerer et fornuftigt og anvendeligt værktøj – om end med meget store krav til pædagogens kontinuerlige professionalisme. Man kan overveje, om ikke den optimale inklusion vil kræve en bedre bemanding i dagtilbuddene, ikke mindst fordi evaluering og dokumentation hører til dagens krav og dermed tager tid fra børnene.
Mathilde Nyvang Hostrup
Professionsserien
228 sider
Akademisk Forlag
Udgivet: 2014
Birte Strandby