Debutroman om en ung mand, der skriver en roman om en ung mand, der skriver en roman.
Elo Rosenørn Schmidt hedder hovedpersonen. Bemærk ligheden med forfatterens navn. Elo kommer hjem til sin lejlighed og opdager, at han har haft indbrud, og alt af værdi er forsvundet. Det sætter gang i forfølgelsesvanviddet, han mildest talt barrikaderer sig med alarmer, og han får i perioder hjælp fra et dyrt, selvbestaltet vagtværn. Samtidigt skriver han på en roman om en ung paranoid forfatter, der barrikaderer sig og anskaffer bodyguards.
Stik mod forventning møder han Elisabeth, der er smuk og kan lide ham, selv om hun er lidt betænkelig ved hans hovedperson i romanen, der røber tydelige selvbiografiske såvel som sygelige træk.
Efter en del afslag får han solgt sit manuskript til et lille ukendt forlag, der hedder Nulpunkt! Forlaget igangsætter en stort anlagt salgskampagne med TV indslag, hvad der får Elo til endnu engang at barrikadere sig bag tyverialarmer og dyre, uautoriserede gorillaer, der skal betales rettidigt for at undgå ubehageligheder.
Romanen ender overraskende med udspionering, gidseltagning, flugt, manddrab og Elo ender med at finde ud af, hvor der er tryggest i denne verden.
De indledende dialoger mellem kollegerne på bladet er lidt kantede, men omtrent da kæresten Elisabeth gør sit indtog, kommer der liv i samtalerne, og læsningen bliver glat og uden forhindringer.
Mange referencer til såvel anmeldere som den daglige kulturdebat præger romanen, og der går både metaudsyn og dobbeltsidet humor a la Panduro og Scherfig (Det forsømte forår) i handlingen. Stilistisk interessant, med spændende og eksperimenterende progression tilsat kriminelle nuancer.
Indbrud
Ole Rosenstand Svidt
324 sider
Forlaget Nulpunkt
Udgivet: August 2011
Birte Strandby
