16 korte noveller af tre debuterende forfattere
Novellerne stritter i hver sin retning, men en del af dem handler om mennesker der med større eller mindre held gebærder sig gennem livet. Den første Fjorden handler om, hvordan et enkelt menneske kan forkrøble andre menneskers liv:
Det vigtigste var, at far var glad. Det var en uudtalt lov, der herskede mellem mor og mig, og som han som sådan ikke havde haft indflydelse på … udover, at han selvfølgelig var årsagen til den.
Det er datterens beretning om hendes forældre, den fordrukne far og den hårdtarbejdende, servicerende mor, der trods al sin opofrelse rammes af familieforbandelsen, en forbandelse der hænger ved og får datteren til at tage en skæbnesvanger beslutning. Det er en tung vandring mod erkendelse af en tragedie, velskrevet og gribende.
Med Josefines nye hus når vi også et smut forbi gysergenren. En ung kvinde køber en ejendom, og finder en lyserød skoletaske i en gammel brønd. Politiet tilkaldes, men der er ikke mere i brønden. Senere finder man en pigecykel i kompostbunken, og det bliver ikke det sidste, der dukker op ved huset. Der viser sig at være en forbindelse til den nuværende ejer, men hele historien får vi ikke.
Lykke har tydeligvis en forkærlighed for finter og opklarende afsløringer på sidste side. Det giver en god fremdrift, men afsløringerne er tit banale. Svampejægeren er til gengæld ret raffineret i sin beskrivelse af to ensomheder der mødes.
Der er flere forsøg på at lege med humoren. Nogle gange lykkes det, mens det andre gange nærmer sig det platte. Kærlighedens kompas ville gøre sig fint som sketch, men har som novelle ikke helt den finish som for eksempel Fjorden har.
Novellesamlingen består desuden af digte og smukke malerier i stærke farver. Digtene er ikke helt på niveau med novellekvaliteten, mens malerierne er fascinerende og tankevækkende.
I hver sin retning
Noveller
Susanne Lykke, Knud Damgaard, Birthe Johansson
191 sider
Lykkedal Forlag
Udgivet: 23.11.2019
Birte Strandby
