Ude i marsken ved en lille by i North Carolina bor Kya og hendes familie. Skønt familien har rod i overklassen, hører de nu til den gruppe mennesker, som amerikansk litteratur så smukt benævner white trash. Kyas far er fordrukken og voldelig, og en efter en forlader hans fire ældste børn og hans kone hjemmet, og en dag forsvinder han også selv. Tilbage er den syvårige Kya. Hun lærer at klare sig, at finde føden i marsken og bytte sig frem til tøj og benzin til den lille båd.
Hun oplever en skoledag i sit liv, men det bliver hendes gode ven Tate der lærer hende at læse og regne. Desværre må Tate en dag rejse for at komme på universitetet, og Kya er så meget barn af marsken, at hun ikke kan flyttes. En anden ung mand, Chase – byens bedste quarterback nogensinde – forelsker sig i hende og hun i ham.
Romanen begynder med fundet af Chases lig. Er det et uheld eller er det mord? Læseren følger herefter opklaringsarbejdet og retssagen i 1969 og 70, mens hvertandet kapitel handler om Kyas liv fra 1952 og frem til dødsfaldet.
Det er en fascinerende fortælling om et naturbarns udvikling. Det er også fortællingen om en lille fordomsfuld by, der stadig er præget af racisme og intolerance. Kyas opvækst, forelskelser og retssagen er glimrende læsning, men man studser over hendes jævnlige recitation af digte af en vis Amanda Hamilton. I modsætning til sproget i resten af romanen er digtene lidt flade og intetsigende, undtagen det sidste der er alt andet end intetsigende.
Hvor flodkrebsene synger
Delia Owens
Oversat af Anders Juel Michelsen
374 sider
Gyldendal
Udgivet: 27.09.2019
Birte Strandby
