… hvis behov?

Lærke kommer fra et hjem med en streng tro og mange forbud. Skolens afslutningsår er et sandt forhindringsløb for at undgå biografture og fester. Så da Lærke møder Hans-Henrik, er hun helt klar til at afprøve alt det forbudte. I første omgang er ægteskabet med Hans-Henrik vejen til frihed, men snart viser det sig, at hun nu i stedet for barndomshjemmets regler underkaster sig hans humørsyge. Oven i købet udvikler han voldelige tilbøjeligheder, og det stopper først, da hun slår igen.

Det er Lærke der fortæller, og det gør romanen lidt vanskelig at greje. Lærke virker umiddelbart naiv, og bruger meget krudt på at beklage sig over den religiøse belastning fra hjemmet. Nogle gange er hun ydmyg og frygter at havne i helvede, og andre gange tager hun têten. Hun beklager sig jævnligt over ægtefællens egenrådighed, når han tager beslutninger der berører deres fælles økonomi, mens hun selv dropper p-pillerne uden overhovedet at nævne det for sin mand, fordi hun vil have et barn. Ægteskabet har sine op- og nedture, hun ved længe, at hun vil skilles. Skilsmissen er en af de ting, parret er enige om; skønt det er ægteskabet der indleder hendes lange rejse mod den eftertragtede frihed.

Rejsen går via hypnoterapi, håndlæsning, Tarot-kort, meditation og NLP-kurser samt dybe og/eller damebladsagtige leveregler fra venner og familie. Skønt det er ret godt beskrevet, kan det knibe for læseren at følge Lærkes begejstring for og indlevelse i de mange påvirkninger. Men man følger med Lærke i livet med en ny ægtemand, åndrige venner og anstrengende familiemedlemmer, selv om man måske ikke helt forstår omfang og dybde af hendes vanskeligheder.

På et tidspunkt har Lærke problemer med knæet, men da hun ansætter rengøringshjælp og havemand og overlader pligter til sin familie, får hun det straks bedre. Ifølge Lærke handler det om at slippe traumatiske og åndelige byrder, men for en udenforstående kunne det godt ligne en konkret fysisk aflastning.

Alligevel er det en interessant roman, for den handler om adfærdsmønstret hos adskillige generationer af kvinder, der ikke tør sige fra, men blot påtager sig rollen som kontrolfreak med servicegen. Det er en gammel frihedskamp, og måske er den hårdere for Lærke, der også har en straffende Gud med i bagagen.