Med omhu og høj detaljeringsgrad fortæller Søren Nørby om 11 kendte og mindre kendte begivenheder fra flådens historie.

Historien begynder i 1746 med kampe i Middelhavet og slutter i 2012 med Absalon og Esben Snares indsats for at stoppe somaliske pirater. Det sidste kapitel om de to støtteskibe – der i øvrigt nu (2020) er omklassificeret til fregatter – giver et smukt billede af den danske flådes effektivitet, og der er mange seje søfolk i beretningerne, men der er også mere uheldssvangre begivenheder, for ikke at sige rent uheldige i lighed med den skæbne der overgik den svenske Gustav Vasa.

Det første kapitel handler om kampe i Middelhavet, og her kommer vi en enkelt gang til kort som bådebyggere. Danmark-Norge betalte hvert år Algier med våben og penge, for at deres pirater ikke skulle angribe danske handelseskibe, når de sejlede i Middelhavet, men da en ny hersker kom til i 1770 blev aftalen ophævet, og Algier erklærede krig mod Danmark. Danskerne sendte derfor en mindre flåde til Middelhavet for at forhandle eller true sig frem til en ny aftale. Det blev nødvendigt at åbne ild mod Algier by, og det afslørede desværre, at de to bombarderskibe Staabrav og Pak An var dårligt bygget. Det affjedringssystem hvorpå kanonerne var placeret fungerede ikke, og affyringen af kanonerne ødelagde skibenes skrog. Angrebet lykkedes ikke, men belejringen gjorde, og Algier indgik i 1772 en ny aftale.

En anden beretning handler om Slaget ved Sjællands Odde i 1808. Det kostede den unge søløjtnant Peter Willemoes og 68 andre danskere livet, og Grundtvig har skrevet om det i De Snekker mødtes i Kvæld på Hav. To betagende malerier af skibene i kamp, malet af H. P. Dahl, udgør en del af billedmaterialet. Det ene er et nattebillede med skibet Prins Christian Frederik med sejlene fulde af kanonhuller og et brændende skib bagved. Med til historien hører, at det ellers neutrale Danmark i krigen mellem England og Frankrig pludselig besættes af englænderne der bombarderer København og landsætter 30.000 mand ved Vedbæk. For at sikre freden må danskerne aflevere flåden til England. Den danske flåde er på den tid verdens sjettestørste.

Hverken ubesindig eller frygtsom rummer 200 billeder af skibe, søofficerer, malerier og søkort der altsammen er med til at illustrere de dramatiske begivenheder. Der er her meget historie, som vi ikke nødvendigvis har hørt om i skolen. Nogen kan måske huske Peder Skrams uheldige missilaffyring, men hvor mange kender til Anholts rolle i krigen mod England i 1807 – eller hvordan Anholts lille milits med degnen i spidsen fik anbragt en kanon i klitterne, hvorefter de opdagede, at de ikke havde nogen lunte. Problemet blev løst ved, at man affyrede et gevær ind i kanonen. Det gav en træffer, men kanonen opgav herefter ævred.

Det er superspændende læsning, og Danmark er en søfartsnation. Hvorfor har vi ikke mere søfartshistorie i folkeskolen?

Hverken ubesindig eller frygtsom

Dramatiske beretninger fra Flådens historie

Søren Nørby

412 sider

Turbine

Udgivet: 2020

Birte Strandby