Her er så i tusinde ord alt, hvad menneskeheden har brug for at vide for at leve det liv, den har længtes efter …
Med denne forjættende indledning udlægger Walsch sit ambitiøse projekt gående på at omformulere menneskehedens kulturhistorie, skabe dybere forståelse for Gud og livet og videreudvikle fortidens primitive trosforestillinger.
Opskriften består af 25 budskaber fra et af Walsch’ tidligere værker Guddommelige samtaler.Kernebudskab nummer 19 er eksempelvis:
De tre centrale begreber i den holistiske måde at leve er ærlighed, bevidsthed, ansvarlighed.
Budskabet følges op med forklaring og nogle konkrete forslag til, hvordan læseren anvender budskabet i hverdagen.
For et semiateistisk, overfladeprotestantisk medlem af den danske folkekirke kan såvel budskaber som udlægning virke både højtravende og prætentiøs, men da sigtet er en ikke-materialistisk, ikkevoldelig verden med en fornuftig grad af kollektivisme og respekt for mennesker, miljø og naturlige ressourcer, kaster det jo et forsonende skær over de positive ideer, der om implementeret som angivet smukt tilbyder løsninger på nogle af verdens mere presserende problemer herunder fattigdoms- og miljøproblemer.
Mindre positivt er det, at de hyppige fremhævelser af værket Guddommelige samtaler og andre af egne og kollegers værker ligner et massivt salgsfremstød.
Walsch er fortaler for en positiv religion med stor tillid til mennesker, men i bogen fortaber han sig periodisk i begejstret gudstro og en tone som man ikke kan kende fra nytårsartiklen på Walsch’ blog på theglobalconversation.com:
Well, um…not very well, thank you. I make the point in my latest book that none of the systems we have put into place to create a better life for all of us on this planet have produced the outcome for which they were designed.
It’s worse than that. They’ve actually produced exactly the opposite.
Our political systems — created to produce safety and security for the world’s people – have produced nothing but disagreement and disarray.
Our economic systems — created to produce opportunity and sufficiency for all — have produced increasing poverty and massive economic inequality, with 85 of the world’s richest people holding more wealth than 3.5 billion…that’s half the planet’s population…combined…
Neale Donald Walsch
Oversat af Annette Leleur
364 sider
Gyldendal
Udgivet: December 2014
Birte Strandby