Hvad sker der, når man dør?
Nej, det handler ikke om overvejelser om den næste verden og vejen til himlen og helvede, men helt konkret. Hvad sker der, når man dør? Hvad sker der, når en dreng, nitten år gammel, kommer slemt til skade i en bilulykke, når han ikke kan reddes, når hans forældre skal underrettes, når lægen skal spørge forældrene om muligheden for organdonation, når organmodtageren skal findes, når hjertet, leveren, nyrerne skal udtages?
Det er det, denne roman handler om, og som læseoplevelse er romanen meget speciel. Handlingen begynder med tre drenges jagt på bølger der er gode til surfing, og på deres hjemtur i bilen bagefter. En fatal biltur. Simon er den eneste uden sele, og han får kraniebrud. På sygehuset holder de liv i ham, hjertet virker, hjernen gør ikke mere.
Simons mor, Marianne, kontaktes af sygehuset. Hun forsøger febrilsk at ringe til sin mand og omsider lykkes det:
Marianne knuger telefonen i sin hånd. Angst for at tale, angst for at tilintetgøre Seans stemme, angst for at hun aldrig mere vil høre den sådan, som den er, at hun aldrig mere skal opleve den svundne tid, hvor Simon ikke var i den uafvendelige situation…
Romanen tager closeup af de mennesker der involveres i Simons død, både dem der står i forbindelse med Simon selv, og dem der kun møder hans krop og hans hjerte – læge, sygeplejerske, hende der skal modtage hjertet. Fra Simon kører galt til hans hjerte sidder i Claire, der har ventet på et nyt hjerte, går der knap et døgn, og det er denne fremstilling af tid og bevægelser der gør romanen til noget særligt.
Maylis de Kerangal
Hjertet
Oversat af Elisabeth Ellekjær
279 sider
Gyldendal
Udgivet: 02.112016
Birte Strandby
