Denne roman handler om racisme og om Romeo og Julie i tredivernes Kentucky, og sproget er præget af al den patos og al den smerte en ulykkelig kærlighed kan medføre.
Dorrie er frisør og en gang om ugen ordner hun hår på den næsten halvfemsårige Miss Isabelle. De to har efterhånden fået et godt forhold, og Miss Isabelle beder Dorrie om at tage med hende til begravelse i Cincinnati. Dorrie installerer sine børn hos sin mor og drager af sted. Undervejs på turen fortæller miss Isabelle om sin ungdom og sin store forelskelse i Robert, der var farvet. Det var en umulig kærlighed i den lille by, hvor de boede, hvor farvede ikke måtte komme på biblioteket og skolen, og hvor miss Isabelles egen mor var ansvarlig for, at der i byen var skilte, der påbød farvede ikke at færdes i byen efter solnedgang.
På trods følger begge de to unge deres kærlighed og gifter sig. Miss Isabelles familie – og især hendes brødre og mor reagerer kraftigt, og de to unge må skilles, skønt Miss Isabelle er gravid. Senere gifter hun sig med en hvid mand, men Robert er ikke ude af hendes liv.
Romanen foregår på to planer: Tiden for Miss Isabelles forelskelse i begyndelsen af 2. Verdenskrig – og nutiden, hvor Dorrie og Miss Isabelle kører fortiden i møde. Dorrie har sine egne dæmoner, som hun slås med undervejs, og Miss Isabelle har nogle vigtige udredninger foran sig.
Romanens handling er mødt før, men baggrunden og segregationen i USA’s syd- og grænsestater før 1960 er velbeskrevet og stadig chokerende.
Hjem
Julie Kibler
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
368 sider
Politikens Forlag
Udgivet: Juni 2013
Birte Strandby
