Satiren er ligesom et løg. Den har mange lag og kan give anledning til gråd, hvis man tager det første lag og tørrer øjne med det.
Med venlig indsats fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra den nyligt lukkede Radio24syv møder vi her, så vidt vides, verdens første guide til at gebærde sig i satirens univers uden at risikere hverken lussinger eller sårede følelser. Bogen vi ventede på.
Vor berømte landsmand indleder med at fastslå, at satiren er nødvendig. Som den lille dreng i Kejserens nye klæder har den til opgave at afsløre magthavernes svindel, ridse i lakken og agere ventil for aggressionerne. Men satire kan gå for vidt, og det er så denne balancegang vi får undervisning i her.
I enkle og klare eksempler påviser vores guide, hvad der er satire, og hvorfor denne satire er tilladt. Det er en tour de force rundt til Søren Østergaards Smadremanden, Dirch Passer og pruttepudens sociale placering og hvorfor pruttepuder er helt ok, når de benyttes i selskab af fraskilte mediechefer, som Jens Gaardbo er vært for – eller den helt korte formel for brug af pruttepude: pruttepuden er ok til en frisk og rørig topskatteyder.
Vi kommer vidt omkring satirens væsen på de få sider og får også lært de finere nuancer, og hvordan man lægger klar afstand til stereotype og ulækre generaliseringer af århusianere. Her er social satire og politisk satire. Her er Hudibras og blondinevitser, Casper og Mandrilaftalen og en gennemgang af en Linie 3 sketch – og til sidst en afsløring af, hvornår vi rammer bunden, og hvornår satiren er for langt ude.
Det er fin underholdning, måske en anelse indforstået, men der er nogle interessante betragtninger, som nok er værd at overveje, hvis man vil begå sig i offentlig satire.
Men lidt sært at en bog der er baseret på det sproglige ikke er mere konsekvent i sin anvendelse af De, Dem og Deres.
Hertil – og ikke længere …
Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
92 sider
People’s Press
Udgivet: 06.11.2019
Birte Strandby
