Rapport fra samfundets bund

Elvira er 39 år gammel, hun vejer 148 kilo, og hendes bror er narkoman. Elvira har et ønske. Hun vil gerne have invalidepension. Jobcenteret er ikke helt med på den og sender hende i stedet ud i et forløb der hedder HOPLA, Humør, Optimisme, Participation, Livsglæde og Anerkendelse.

Umiddelbart kunne man tro, at Elvira var en svag person, men hun er faktisk forbløffende ressourcestærk. Dels spiller hun en krævende rolle som jobcenterklient uden fremtidsmuligheder, mens hun samtidigt arbejder som receptionist på et bordel og tager sig periodisk af sin hårdt ramte bror og hans spillegæld. Jobbet har hun fået via en barndomsven, Køster, der både er politimand med en borgerlig tilværelse og bordelejer med kontakter til en mindre lovlig verden. Køster betragter sin bordelvirksomhed som en positivt alternativ til andre bordeller: Han betaler luderne bedre, giver dem mere i løn og støtter deres selvstændighed.

Elvira er glad for sit job og gode venner med de prostituerede, men lige pludselig forsvinder en af luderne. Som i fuldstændig væk. En af den prostitueredes faste kunder tager det dårligt, og Elvira står pludselig med nyt ansvar og nye problemer.

Elviras beskrivelse af tilværelsen på bordellet og hjemme er lidt fantastisk, og alene hendes udlægning af indtryk og samtaler på jobcenteret giver virkelig grund til nysgerrighed i forbindelse med jobcentres praksis.

Det er en glimrende roman og måske realistisk. Den eneste indsigelse er, at fortælleren, Elvira, på ingen måde signalerer det ressourcesvage menneske, som hun hævder at være.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen har skrevet Fald fra 2014 og Lette rejsende fra 2010.

Happy Ending

Anne-Sophie Lunding-Sørensen

211 sider

Gyldendal

Udgivet: 31.08.2018

Birte Strandby