Jeg havde troet, at Europa skulle trække mig ud af mørket, men jeg blev presset længere ned i en endeløs sort brønd. Der er ingen form for beskyttelse i Camp Vial, man skal selv kunne stå imod kulden og den forrykte behandling. Lidelsen er enorm.
Hamama bor i Damaskus med sine forældre og sine to små søskende. Hendes tilværelse er almindelig og tryg, hendes forældre kærlige. Men så kommer Assad til magten, og langsomt udvikler han sig til den diktator, han aldrig skulle have været. I begyndelsen betyder det blot, at Hamamas far får flere gøremål uden for hjemmet, men det ender med at Hamama må flygte med sine søskende og sin mor. Siden flygter hun over Middelhavet i en gummibåd og lander alene i Camp Vial, en tidligere aluminiumsfabrik der nu er omdannet til lejr for asylansøgere. Camp Vial ligger på den græske ø Chios. Forholdene kan man få et indtryk af via Facebooksiden Camp Vial, og man kan også læse om Hamamas oplevelser der er af en type, som ingen burde have nogensinde.
Hamama finder venner i lejren, men oplever også, at folk – især mænd der har mistet kone og børn – mister jordforbindelsen og udvikler afhængighed af stoffer. Hamama gebærder sig rundt med en vis fornuft, men finder det frustrerende at mærke øboernes had. De har allerede haft alt for mange flygtninge, og truslerne mod flygtningelejren bliver sommetider uhyggeligt håndgribelige.
Fra en anden kant kommer nu coronaen og besværliggør livet for alle. Hamama og hendes veninder klarer sig, mest fordi de kan undervise, de bliver ikke let syge, men hvad er det for et liv europæerne tilbyder flygtninge?
Forfatteren Frederik Scheuer har selv været på Chios, skildringen af livet i lejren virker frygteligt troværdig, og måske er Hamamas fortælling det også. Hamama burde give os alle dårlig samvittighed.
Hamama
Frederik Scheuer
328 sider
Brændpunkt
Udgivet: 2022
Birte Strandby
