Hvis man skulle være i tvivl om, hvorfor litteratur er vigtig, så giver denne bog muligheden for at se hvordan en læseklub kan blive til et åndehul og en livline.
Det er London lige efter 2. verdenskrig. Juliet er hovedperson, berømt klummeskribent og vordende forfatter, der mangler et emne for den næste bog. Ved et tilfælde kommer hun i kontakt med Guernseys litterære Kartoffeltærteklub, og det bliver en oplevelse for livet – og til livet om man så kan sige. Klubben består af meget forskellige personer med hver sin historie om krigen, om overlevelse, om yndlingsforfatteren – hvad enten det er Charles Lamb, Emily Brontë eller Shakespeare – og om Elisabeth, der var den der opfandt den litterære klub.
Romanen er sammensat af de mange forholdsvis korte breve til og fra Juliet til klubbens medlemmer, fra klubben og fra dem der kendte Elisabeth. Og fra Juliet til forlægger og venner og fra hendes tilbeder, der trods alle sine åbenlyse fortrin er aldeles uden forståelse for litteraturlivet på Guernsey. Krigen har været hård ved øens beboere. Nogle har måttet sende deres børn i sikkerhed uden for øen, og nogle er døde. Alle historierne bliver en del af Juliets næste roman og af hendes liv.
Tonen er let og humoristisk, og brevene personlige og indfølende – med undtagelse af øens moralske opstød – og man kan næsten kun føle sympati for de levende fremstillinger af karaktererne. Måske håndterer flere af personerne brevskrivningen lidt ensartet, og måske er enkelte lidt vel bramfri i forhold til klasse og tid, men en god og charmerende roman i den lette genre.
Mary Ann Scaffer og Annie Barrows
261sider
Sommer & Sørensen
Udgivet: 27.08.2009
Birte Strandby
